Forår i Kassernen
Lirekassemand og børn på Christianshavn. April 1996

Tekst og foto: Susanne Mertz

Se flere billeder

TRANKEBAR OG CHRISTIANSHAVN

Foredrag – Trankebar ved Ruben Aro og Anders Bjørn
Her i efteråret er det 400 år siden, Danmarks første koloni Trankebar blev grundlagt. Ruban Aro, der er født og opvokset nær Trankebar og nu bosat i Danmark, fortæller om byen i dag, mens historiker Anders Bjørn vil redegøre for Trankebar og Indiens betydning for Christianshavn gennem tiderne.
Foredraget blev sendt  direkte på Christianshavns  Kvarters Facebookside:  https://www.facebook.com/christianshavnskvarter, og vil senere kunne ses på foreningens hjemmeside.

Havnens Pris 2020

Havnens Pris 2020 gik til ildsjælen Erik Jensen. Erik er frivillig indsamler af skrald på Christianshavns gader, stræder og grønne områder. Christianshavns Lokaludvalg takker Erik for hans store bidrag til at holde Christianshavn ren.
Erik Jensen blev hædret på lørdag den 19. september. Prisoverrækkelsen blev live streamet via Christianshavns Lokaludvalgs Facebook-side i lørdags. Her fik Erik få overrakt 13.220 kr., som er en 1 kr. for hver christianshavner opgjort den 31. december 2019.

Se prisoverrækkelsen

Bank- og Sparekassemuseet

Udstillingen "Vokser der penge på træerne" vises på Bank- og Sparekassemuseet frem til sommeren 2021. Museet er åbent hver søndag fra 10 til 16 og hver onsdag fra 10 til 17. Der er gratis adgang.

Overgaden

Torben Ribe

OUTLET

Torben Ribe undersøger forholdet mellem hverdagslivets æstetik og det autonome kunstværk. Med det abstrakte maleri som genstand for evig granskning er Ribe optaget af, hvordan forholdet mellem abstrakte, kommercielle og private billeder påvirker hinanden, og hvor grænserne for deres samspil går.

Læs mere

Johannes Sivertsen

DE UNAVNGIVNE

Den fransk/algeriske kolonihistorie, dens efterdønninger og fransk kunsthistories stereotypiske skildring af ”den anden” er omdrejningspunktet for den dansk-franske kunstner Johannes Sivertsens første store soloudstilling De unavngivne.

Læs mere

Fedtekælderen fyldte 60 år

Kirsten Sørensen var med i 1960, da Fedtekælderen åbnede i kælderen til Stanleys Gaard, og hun har i samtlige 60 år været aktiv i Fedtekælderen.

I 1960 flyttede Fedtekælderen fra Amagerbrogade 90 og ned i menighedshuset Stanleys Gaards kælder. Dengang var det ’sprittere’ (som det hed dengang), der kom i Fedtekælderen og i begyndelsen udelukkende mænd. På nogle søndage kunne der komme op til 120 forbi for at få en kop te og en fedtemad til 13 øre. Deraf navnet Fedtekælderen som oprindeligt blot var fedtkælderen.

Christianshavns Lokakalhistoriske Forening og Arkiv

Maleri af Rach og Eeberg, 1749 . Porten til Christianshavn

Vagthuset åbnede den 1.  august
Og har nu åbent hver lørdag mellem kl.13 og 15
Christianshavns Lokakalhistoriske Forening og Arkiv besvarer mails på lokalarkivet@chrarkiv.dk

Download ny udgave af

Joannahuset åbnede 15. august

Tilstede i Store Søndervoldstræde ved Joannahusets åbningsreception fredag den 14. august var frivillige og samarbejdspartnere, og de kunne bl.a. lytte til "Joanna, Ta mig med til dit drømmeland", Kim Larsens sang, som har lagt navn til Joannahuset.

Foto: Svend Heering

i Store Søndervoldstræde 2
.. så børn og unge i udsatte situationer kan få et fristed, nogen at tale med og en seng at sove i. Er du under 18 år, kan du komme forbi eller ringe til os 24 timer i døgnet, året rundt.

Læs om Joannahuset

CPH Village - historierne bag portrætterne

www.christianshavneren.dk bringer navnene på 22 studieboliger CPH Village på Refshaleøen og fortæller historierne om de B&W arbejdere, som lægger navn til øgenavnene, fortalt af Anders Lauberg, tidligere ansat på B&W Skibsværft og illustreret af Caroline Thon.

Foto: CPH Village

Det var ganske umuligt at krumme et hår på hovedet af Sylten som også gik under navnet Badehætten.

I sine unge dage var han som flere andre B&W-arbejdere stukket til søs. Under Cuba-krisen i 1962 lå Sylten af alle steder på de syv verdenshave og fjollede rundt i et skib mellem Havana og Florida.
Sylten gik senere i land og blev skibsbygger i Stålet, hvor klub 2 organiserede skibsbyggere og svejsere i Byggedokken og de to store sektionshaller. I de gode tider kunne klubben have op mod 700 medlemmer. Da Den hvide Neger fra samme klub blev valgt som fællestillidsmand trådte Sylten som næstformand til som den i dagligdagen fungerende tillidsmand. Der var nok at se til, og kunne de 700 kolleger ikke holde Sylten fuldtidsbeskæftiget med faglige sager, så kunne et væld af underleverandører gøre det. I weekenderne og om natten kunne der arbejde mange Bandholm-folk fra Lolland-Falster i Syltens område. De overholdt ikke altid reglerne omkring arbejdstid og sikkerhed, hvilket førte til flere konflikter, hvor ledelsen på B&W måtte vælge mellem at få skibe bygget af Bandholm-folk eller af Syltens og Negerens folk. Stående over for dette valg, var skiftende ledelser på B&W altid fornuftige nok til at foretrække ”sylte” frem for en flok ”bønder” fra Lolland. Om dette ”land” gik rygtet på B&W, at landets nationalflag var det polske flag med en sukkerroe i midten.

Geden kom i lære som skibsbygger på B&W i 60’erne og fik som udlært fast arbejde i Gl. Svejsehal. Navnet skulle han angiveligt have fået på grund af sit udseende.

Der var dog flere ”dyr” i Svejsehallen. Èn af hans nære arbejdskolleger var Fårehoved. I Klub 1 var Fårehoved i mange år klubkasserer samtidig med, at Geden var Fårehoveds assistent. Sammen satte de hver fjortende dag mærker i kollegernes fagforeningsbøger. Det skete uden for værftet i klubhuset, og med 300 klubmedlemmer kunne det nemt tage en halv dag. Arbejdstabet blev betalt af klubben.

Dengang kunne et sådant arbejde ikke udføres uden at det blev indledt med lyden fra to Tuborg, der blev trukket op. Når andre kiggede forbi, måtte de naturligvis høre den samme bemærkning igen og igen: ”Nå, der er nok gedemarked i dag!”

Det var der imidlertid i ordets sande betydning, da Geden holdt 25 års jubilæum på værftet i klubhuset. I frokostpausen kom mange over og hilste på til en bajers tid. Ind kom dog også en rigtig ged på et tidspunkt. Det vakte stor jubel – indtil geden pludseligt begyndte at overskide store dele af gulvet. Bagmanden bag dette lorteindslag var naturligvis Gedens gode ven – Fårehoved. Frem til værftets lukning var Geden medlem af klubbestyrelsen i Klub 1.

Læs flere historier

Tekst: Anders Laubjerg

Foto: Bo

Lyt til Christianshavn på din telefon

Den filantropiske forening "Bien" er fra 1920. Den blev stiftet af restauratør Wilhelm Schlottmann, der ejede beværtningen "2.kreds" i Prinsessegade. De mange havnearbejdere, der kom forbi til en pot billard og  øl, fortalte om at det var svært at skaffe penge til ungernes konfirmationsbeklædning . Det skulle der gøres noget ved, mente Schlottmann, så det kom til at koste lidt at spille, indsamlingen var begyndt og foreningen blev en realitet.
Siden har "Bien", der er en af de få filantropiske foreninger, der er tilbage, støttet konfirmander med tøj og i de senere mange år er det særligt pensionister, der får glæde af en julehjælp på 700 kr.
I dag er der ikke mange, der søger konfirmandhjælp - "men det kan komme", som kassereren Karen Schlottmann siger. I 2017 delte foreningen over 102.000 kr. ud til 147 pensionister.
"Bien" får sine indtægter fra mere end 500 medlemmer, bidrag i bøsserne på de lokale værtshuse og salg af lightere.  Dertil kommer 2 årlige bankospil og sommerfesten "Biens dag".
Du møder medlemmer af "Bien", modtagere af hjælp og de mange frivillige. Små vigtige hverdagshistorier  folder sig ud, når man giver sig tid en dejlig sommerdag til at snakke med folk.
Vil du vide mere om "Bien" kan du gå ind på bloggen her finder du mere historie om "Bien", bestyrelsesmedlemmer og vedtægter.

Lyt til podcasten, den varer 11 minutter 25 sekunder

Udsendelsen er produceret af Anne Eggen i samarbejde med Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv i anledning af 400 året for Christianshavns grundlæggelse.

Lyt til Christianshavn på din telefon

Johanne Luise Heiberg boede fra 1844 sammen med sin mand, Johan Ludvig Heiberg og  svigermor, Thomasine Gyllembourg, i Søkvæsthuset i Overgaden Oven Vandet. Hjemmet var et centrum i tidens københavnske åndsliv, og herfra er motivet til maleriet, hvor Thomasine Gyllembourg læser højt for Johanne Luise Heiberg og Johan Ludvig Heiberg malet af Wilhelm Marstrand er i 1870.

Foto: Bo

Fra slutningen af 1820’erne til 1840 boede Grundtvig i Strandgade 4. I perioden 1832-38 holdt Grundtvig aftensang i Christians Kirke, som dengang hed Frederiks Tyske Kirke.

Skuespillerinden og præsten

Johanne Luise Heiberg og N.F.S. Grundtvig boede begge på Christianshavn, men de omgikkedes ikke. Dog mødtes de en enkelt gang. Det var ude på Ny Bakkegård på Frederiksberg, hvor konseilspræsident Carl Christian Hald boede sammen med sin kulturelt interesserede frue, Augusta Marie Hald, som holdt selskaber og saloner på gården. En gang insisterede hun på at de to berømtheder, skuespillerinden Johanne Luise Heiberg og præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvig skulle mødes og tale sammen. Det gik ikke så godt. Det skrev Johanne Luise Heiberg om i Et liv genoplevet i erindringen.(5.reviderede udgave ved Niels Birger Wamberg, 1974, Gyldendal)
Grundtvig skaffede sig en del fjender, også i kirkelige kredse mens han 1822-26 var præst ved Vor Frelsers Kirke. Det fortæller præsten ved kirken, Susanne Møller Olsen om.

Lyt til podcasten, den varer 11 minutter 14 sekunder

Udsendelsen er produceret af Bodil Grue og Anne Eggen i samarbejde med Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv i anledning af 400 året for Christianshavns grundlæggelse.

Retten til en bolig

Arkivfoto: Fredens Havn februar 2019

I begyndelsen af juni blev der afholdt et retsmøde i Københavns Byret i sagen om Fredens Havn. Syv personer var tiltalt for ikke at have efterkommet et påbud om at fjerne de både, som ligger i Erdkehlgraven ved Refshalevej.
Seks personer var mødt op i retten og fortalte om Fredens Havn og deres boligforhold. Spørgsmålet om boligforhold var et centralt argument for forsvareret, idet nogle af beboerne har Fredens Havn som deres registreredeadresse og derfor skal der ifølge Den Europæiske Menneskeretskonvention tages særlig højde for retten til bolig.
Næste retsmøde finder efter planen sted i august med efterfølgende dom et par uger senere

Se Cæcilie Højmark Tygesens lille film om Fredens Havn

Tekst og foto: Bo

Fredens Havn er et fristed, som bør bevares

Fredens Havn en sommerdag i juni

Tekst: Henrik Valeur
Foto: Bo

Gennem de seneste måneder har  Kystdirektoratet gennemført en oprydning i området omkring Fredens Havn i Erdkehlgraven, hvor man har fjernet vrag og vraggods, ingen vil kendes ved. Denne proces er nu ved at være afsluttet, og samtidig er den retslige proces om folks ret til at bo der gået i gang i Københavns Byret. Da sagen handler om, at myndighederne vil fjerne folks hjem, hvilket er et meget alvorligt indgreb i en borgers rettigheder, kan det ende med at blive en meget langvarig proces gennem det juridiske system. Det eneste fornuftige er at finde en løsning, så beboerne i Fredens Havn kan blive boende på en måde, der er acceptabel for alle parter. Der er en fond, som har udtrykt interesse for at støtte en sådan proces, men det har desværre vist sig yderst vanskeligt at etablere en dialog om dette med Københavns Kommune.

Som arkitekt ser jeg Fredens Havn som et vigtigt fristed for det anderledes liv i byen og et vigtigt forsøg med en anderledes levevis i harmoni med naturen. Men sagen om Fredens Havn kan også ses som udtryk for en generelt voksende intolerance overfor det anderledes og et klassisk eksempel på, hvordan visse befolkningsgrupper med politikernes og myndighedernes støtte, forsøger at udstøde andre befolkningsgrupper.

Læs hele artiklen

Loppen indsamler kvart million på tre dage

Foto: Bo

Loppen er lukningstruet. Derfor har spillestedet forsøgt sig med crowdfunding - og det med stor succes.
I begyndelsen af juli meldte Loppen ud, at der ikke er flere penge i kassen, og at stedet er lukningstruet fra starten af næste år.
Derfor har spillestedets ledelse set sig nødsaget til at lave en indsamling via en crowdfundingside, der skal hjælpe spillestedet med at komme helskindet igennem de økonomiske vanskeligheder.
Indsamlingen blev startet onsdag den 8. juli, og efter bare tre dage er der blevet indsamlet næsten halvdelen af det ønskede beløb på 500.000 kroner, nemlig lidt over en kvart million kroner.
De økonomiske problemer skyldes udover at alle koncerter siden slutningen af marts har været aflyst, at Loppen tidligere har fået afslag på regional driftsstøtte fra Statens Kunstfond, som spillestedet ellers tidligere har haft i en periode på 16 år.
Samtidig udløber Loppens driftsaftale med Københavns Kommune i slutningen af 2020, en aftale, som er med til at sikre, at Loppen får økonomisk støtte på 1,5 millioner kroner.
Hver måned skal Loppen betale over 40.000 kroner i faste udgifter til personale, drift af stedet og andre udgifter.
Loppen blev indviet i 1973, og hed dengang Christianias Viking Jazz Club.

Kilde:Tv2Lorry

EN HILSEN OVER HAVET – postkort fra nordatlantiske kunstnere

Foto: Bo

Udstilling ftrem til den 18. oktober 2020 på Nordatlantens Brygge
Udstillingen er en spontan refleksion over den nuværende globale COVID-19 epidemi og tager afsæt i Mail Art, kunst i form af korrespondance, som nu synes højaktuel i en tid, hvor vi er nødt til at være “sammen – hver for sig”.
Da den ungarske kunstner Endre Tót levede bag jerntæppet i 1970erne, begyndte han at sende utallige værker i form af Mail Art ud til resten af verden. Han forstod, at mennesker kunne kommunikere gennem kunsten, endda over store afstande. Siden dengang er ikke bare jerntæppet faldet, for den digitale teknologi har også gjort verden mindre. Men med coronakrisen er afstanden igen blevet større, og pludselig synes der at være meget langt i mellem os.
Vi tror på, at kunsten kan bringe os nærmere hinanden. Derfor har vi bedt et udvalg af Nordatlantens kunstnere sende os postkort over havet med en kunstnerisk hilsen. Deres bidrag samles i udstillingen, der vokser gradvis under hele perioden.

Lyt til Christianshavn på din telefon

Gråbrødrekoret synger hvert år til Jul i Sofiebadet

Foto: Bo

Badeanstalten i Sofiegade på Christianshavn er den sidste tilbage af de 3 kommunale badeanstalter, der blev opført i fra 1865 -1920.
I 1850 havde Baron Carl J. Hambro besluttet at give et beløb til "Bade og Vadskerhuse for fattige Klasser" , de blev kaldt de Hambroske Bade og var inspireret af tidens indsats for at bedre hygiejniske forhold.
I 1909 stod Badeanstalten i Sofiegade færdig med 14 brusekabiner for mænd og 6 brusekabiner for kvinder. Særligt for Sofiegades bad var at der var to badekar.
Et offentligt bad var tiltrængt: Christianshavn var fyldt med fattige og slummede lejligheder og der var selvfølgelig ikke bad i de gamle lejligheder.
Sofiebadet, som det bliver kaldt i dag , er bevaret . En stor gruppe frivillige har knoklet, for at få det op at stå på et bæredygtigt grundlag. Og i dag er det både kurbad og Hamam, et tyrkisk bad med varme sten og skummende sæbemassage.
Løbende bliver badeanstaltens udseende tilbageført og opdateret med messingbrusere, badekar, ornamentik, møbler, gulve mv. så det passer ind i det oprindeligt badeanstaltmiljø og der bliver vedligeholdt  og opdateret med de nyeste bæredygtige driftsmetoder under hensyntagen til interiør og bygningsmuigheder.
I podcasten medvirker den 90-årige  Kristen Sørensen, der siden hun var barn er kommet i badet og Anne Poulsen, medstifter af foreningen, der driver Sofiebadet i dag.
Podcastserien er produceret for Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv af Anne Eggen og Bodil Grue .

Lyt til podcasten, den varer 13 minutter 22 sekunder

Skodvandring på Christianshavn

Søndag den 5. juli havde Skodbevægelsen via deres facebook side opfordret til indsamling af henkastede cigaretskod på Christianshavns Torv og omkringliggende områder.
I løbet af et par timer blev der indsamlet ca. 4 kg skodder langs med kanalen og på Christianshavn Torv.

Kilde: Skodbevægelsen

Teaterøen fortsætter, men i en ændret form

Lørdag 13. juni blev forestillingen "Romeo og Julie" med ægteparret Peter Kirk og Tilde Knudsen i hovedrollerne live-streamet på Facebook og på Youtube.
Live-streamingen var et eksperiment med både publikum og tre kameraer, der kunne skyde forestillingen fra forskellige vinkler. Kameraerne fik lov at gå helt tæt på og der live-klippes mellem kameraerne, så streaming-oplevelsen blev anderledes dynamisk og interessant.

Den 16. juni valgte kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommune hvilke teatre, der skal være lille storbyteatre i årene 2021-24. Teaterøen blev ikke forlænget og mister derfor sit tilskud fra Københavns Kommune.

Efter at have haft noget tid til at overveje konsekvenserne af beslutningen og drøfte mulighederne med personale og bestyrelsen, har Teaterøen lagt en plan for hvad der skal ske med teatret. Teaterøens direktør Peter Kirk fortæller:
”Lille Storbyteatret Teaterøen mistede tilskuddet som lille storbyteater ved det seneste scenekunstforlig i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg. En beslutning, vi selvsagt er ærgerlige over, men selvfølgelig tager til efterretning. Vi har siden beslutningen blev offentliggjort i sidste uge, brugt lidt tid på at finde ud af, hvad beslutningen kommer til at betyde for Teaterøen.
Gennem de sidste fire år har lille storbyteater-bevillingen løftet to især opgaver: At gøre det muligt for offentligheden at opleve scenekunst i alskens formater på Teaterøen og understøtte en (stadig fattigere) branches muligheder for at kunne tilgå prøvefaciliteter til nogenlunde billige priser. I korte træk har foreningen Lille Storbyteatret Teaterøen haft dette som sit formål. Et team af gode folk har løftet dette formål efter bedste evne.
Nogen vil måske vide, at der bag projektet ligger et stærkt personligt engagement og også privat investering fra Peter og Tilde, som også står bag Teater Asterions Hus og nu også Teater Møn. Det er derfor muligt, at Teaterøen fortsætter som en privat forretning uden offentligt tilskud. Det agter vi at gøre indtil en eventuel anden model viser sig.
Det at miste en bevilling har selvsagt nogle konsekvenser. For os betyder det, at vi må sætte det offentlige program på pause.
Vi kommer til at afvikle de fleste programsatte arrangementer i efteråret 2020, men slutter ved udgangen af året. Således blandt meget andet Alice i Eventyrland, Teater Tapas, Vildskud Festival, Transformations Festival og Det Frie Felts Festival blive afviklet, men vi desværre ser os nødsagede til at aflyse COTYA festival i september. Denne skønne festival med en masse teaterforestillinger for børn så dagens lys i 2019 og levede altså blot dette ene år, desværre.
Til gengæld vil Teaterøen fortsat forvandle og udvikle sig. De omkring 100 forskellige teater-, danse- musik og operakompagnier, som benytter de omkring 10 prøvelokaler i kortere og længere perioder. Film- og tv-hold, fotosessions, de mange par, der vil holde bryllupper, de mange seminarer, workshops, middage og møder som virksomheder, ledere, universiteter etc. vil fortsat holde til på øen. Alt det og meget mere er selvsagt velkomment!
Vi skal have Teaterøen, Scenekunsten og livet i København til at blomstre lidt mere – mangfoldigt. Og det skal vi gøre sammen!”

Tekst og foto: Teaterøen

Guitar og haiku

Onsdag d. 24. juni kl 16 var Christianshavns Beboerhus igen åbent for optræden. Legendariske Stig Møller var på scenen sammen med digteren Thorvald Berthelsen, der læste højt fra sin seneste digtsamling "Huds Tektoniske plader" i Cafeen. Stig Møller lagde underlægningsmusikken, og på denne varme sommereftermiddag var et talrigt publikum tilstede.

Foto; Bo

Bachs samlede orgelværker

Søren Johansen ved orgelet i Christians Kirke den 18. juni. Det er ikke ofte, besøgende kan betragte organistenstens arbejde ved orgelet, og Søren Johansen fortalte desuden lidt om Bachs orgelværkers opbygning.

Foto: Bo

I år er det 335 år siden, at en af musikhistoriens største komponister, Johann Sebastian Bach, så verdens lys. Bachs samlede værker for orgel kunne i juni måned høres i Christians Kirke under to koncerter og fem åbent-hus-arrangementer. Bag orglet sad Søren Johannsen, organist i Christians Kirke siden 2007. Søren Johansen har tidligere opført J. S. Bachs samlede orgelværker i koncertrækker og en gang over 22,5 timer i samme døgn - optaget i Guinness Rekordbog.

Kilde: www.christianskirke.dk

Kaos i Torvegade

Torvegade onsdag den 24. juni kl. 16.38

I forbindelse med nedbrud på en vandhovedledning i Torvegade på Christianshavn natten mellem mandag den 22. juni og tirsdag den 23. juni blev gaden afspærret fra Strandgade til Overgaden Neden Vandet, så store entreprenørmaskiner kunne reetablere vandledning og gadebelægning.

Som det kan fornemmes skabte nebruddet vedvarende store trafikale problemer for bilister, mens gående og cyklister frit kunne passere gaden.

Tekst og foto: Bo

Jazz på Havnen

Omkring kl. halvtre torsdag den 18. juni lød der smækre jazztoner i Overgaden Oven Vandet. Ved nærmere eftersyn kunne det konstateres, at Sofie Kælderens udendørsservering gav rum til Christina og Pelle von Bülow, mor og søn, på henholdsvis sax og guitar.

Foto: Bo

Julie Kyhls vinduesudsmykning hos Pigen & Blomsten i Overgaden Oven Vandet er her i juni måned tredimmensional, hvilket et todimensionelt foto ikke kan magte.

Foto: Bo

Saghir Mohammad og "Kræmmerhuset"

Saghir Mohammad i sin lille butik "Kræmmerhuset" i Dronningensgade ud til Christianshavns Torv.

Saghir Mohammad er ejeren af "Kræmmerhuset", Christianshavns eneste isenkrambutik. For adskillige år siden stod Saghir i lære i den isenkram, som lå på hjørnet af Torvegade og Dronningensgade der, hvor Brødflov har til huse, og da den lukkede, åbnede Saghir "Kræmmerhuset".
Nu har Christianshavns Kvarter lavet en 20 minutters hjertevarm dokumentarfilm om Saghir Mohammads daglige møde med christianshavnere og deres små problemer, som han forsøger at løse med stort overskud af godt humør. Filmen fortæller også om en lokal isenkrambutiks hundredeårige historie.

Christianshavns uafhængige isenkræmmer

Tekst og foto: Bo

Aktion mod skattely

Foto: Ulla Rosenvold

Torsdag den 11. juni blev der afholdt en protestaktion mod skattely foran Lagkagehuset i Torvegade på Christianshavn.

Aktionen var arrangeret af Kommunistisk Parti Amager og skete i forbindelse med mediernes afsløringer af, at danske firmaer i skattely havde modtaget økonomisk hjælp fra den danske stat.

Kilde: Kommunistisk Parti Amager

Freedom
Bright Bimpong, Ghana/USA 1998.
Til minde om frihedskampen mod slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer.
Skænket til Danmark i 2017 efter en indsamling på Øerne i forbindelse med 100-året for overdragelse af Øerne til USA.
Et eksemplar står tillige på hver af de tre Øer.

Foto: Bo

Minoriteternes Grundlovsdag

Minoriteternes Grundlovsdag er siden 2005 blevet afholdt forskellige steder på Christiania. Sådan blev det ikke i år. Talere og underholdere blev filmet inden 5. juni og kunne på dagen ses på nettet. Det er blevet aftalt med Christiania TV, at begivenheden et stykke tid fremover vises i mindre format på www.cakultur.dk og Christiana TV's facebook side.

De to hovedtalere var:
Tim White, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke
Kirsten Ketscher, professor i socialret

Øvrige talere og underholdere:
Britta Lillesøe, Christianias Kulturforening
Hans Schjørman, Jobcentrets Ofre
Kim Allan Jensen, Sand
Joker & Andreas Bennetzen, Anonyme Melankolikere
Simon Nielsen, Hus Forbi
Inge Paaske, Fredsvagten
Kim Madsen, Jobcentrets Ofre
Fri Galxe m. Lizette

Tekst: Bo

Lyt til Christianshavn på din telefon

Foto: Bo

Nordatlantens Brygge er et kulturhus med kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island.
Projektleder Asta Stefansdottir, som selv kommer fra Island, fortæller om pakhusets historie, ja helt tilbage fra at Andreas Bjørn fik udvidet Christianshavn med opfyldning til den ø, som kom til at hedde Bjørnsholm.
Handelen med Grønland, Island og Færøerne var vigtig for Danmark. Der kom både tran, fisk og uld og andet med sejlskibene, der lagde til ved Christianshavn.
Lyt til udsendelsen, den varer 12 minutter og 45 sekunder

Udsendelsen er produceret af Bodil Grue og Anne Eggen i samarbejde med Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Nyholm - Udvidet fredningsforslag

Mastekranens og Planbygningens nære omgivelser

Foto: Bo

Det Særlige Bygningssyn har gennemgået bebyggelse og omgivelser på Nyholm og indstiller fredningen udvidet jf. nedenfor. Det Særlige Bygningssyn vil endvidere anbefale, at der laves grundigefredningsbeskrivelser for de bygninger og de nære omgivelser som fredningen af Holmen foreslås udvidet med, således at de mange kulturhistoriske spor bliver afdækket og indgår i den fremadrettede anvendelse.

Torpedobådsskuret.
Søminevæsenets Værksted.
Søminevæsenets Kontorbygning.
Torpedobådskamrene, Torpedomagasinet og Torpedoværkstedet.
Ubådsbygningen.
Søværnets Officersskole.
Vaskehuset og Hovedvagtens nære omgivelser.
Marinekasernens nære omgivelser.
Mastekranens og Planbygningens nære omgivelser.
Spanteloftsbygningens nære omgivelser.
Østre Takkelagehus’ nære omgivelser.
Vestre Takkelagehus’ nære omgivelser.

Ud over forslaget om bygninger er det glædeligt, at forslaget også omfatter de mange ubebyggede arealer. Ikke mindst nu har København brug for flere åndehuller.

Hele forslaget med omfattende begrundelser, kan ses på Christianshavns Lokaludvalgs hjemmeside, punkt Nyholm. 

Tekst: Asbjørn Kaasgaard

Plads på Christianshavn opkaldt efter Martin Andersen Nexø

Det lille anæg med de to ikoniske kirsebærtræer og "Siddende kvinde" af Henry Luckow-Nielsen hedder fra 1. juni Martin Andersen Nexø Plads.

Foto: Bente Nielsen

Fra den 1. juni hedder det lille anlæg mellem Langebrogade, Ved Kanalen, Overgaden Oven Vandet og Christianshavns Vold  på Christianshavn Martin Andersen Nexøs Plads.
Det er nærliggende at opkalde anlægget efter Martin Andersen Nexø, som blev født på Christianshavn i 1869, og som har skildret Christianshavn i tredje bind af sit hovedværk Pelle Erobreren (1909) og i første bind af sine Erindringer (1932).
I 2019 blev Martin Andersen Nexøs 150-års fødselsdag fejret med bl.a. afsløringen af en mindeplade i Sankt Annæ Gade 33, hvor han er født.
Navngivningen, Martin Andersen Nexøs Plads retter op på, at der i Danmark kun findes to Nexø-veje i henholdsvis Søborg og Nexø på Bornholm samt en Nexøs Plads i Hillerød.
Navngivningen af Martin Andersen Nexøs Plads vil blive markeret ved et offentligt arrangement, når det engang bliver muligt.

Kilde: Henrik Yde, formand for Martin Andersen Nexø Fonden

Søkvæsthuset er blevet til Kanalhuset

Søkvæsthuset i Overgaden Oven Vandet 62 tegnet af Johan Christian Conradi blev opført i 1754-55 som opfostringshus for drenge, men blev i 1776 ændret til hospital for flådens folk, deraf navnet. Sidefløjen fra 1780 blev i 1989 indrettet til orlogsmuseum. I 2016 købte Lennart Lajboschitz, manden bag Tiger butikkerne og folkehuset Absalon på Vesterbro i København, Søkvæsthuset for at indrette 12 hotelværelser, 14 hotellejligheder og en restaurant. Den 1. juni er Søkvæsthuset klar til under sit nye navn Kanalhuset at tage imod gæster.

Tekst og foto: Bo

Måske plejehjem på Nyholm

Seks partier på Københavns Rådhus blev torsdag den 14. maj enige om en hensigtserklæring vedrørende Nyholm, hvormed man ønsker en helhedsorienteret udvikling, der sikrer og styrker områdets kulturarv, historiske og rekreative karakter og arkitektoniske værdier.
Partierne blev enige om, at Københavns Kommune og Staten bør indgå i et tæt samarbejde om Nyholms videre udvikling, og udviklingen af området skal ske med inddragelse af borgere, foreninger og lokale ildsjæle, og det skal afdækkes, om der på den sydlige del af øen kan blive plads til kommunale formål, som f.eks. et plejehjem i samspil med den rekreative og øvrige anvendelse af øen.

Kilde; Christianshavns Kvarter Foto: Christianshavnernet

Klokkespil

17. maj sluttede Lars Sømod klokkespillet fra Vor Frelsers Kirke til den daglige fællessang på Christianshavn. På opfordring begyndte klokkespillet den 20. marts kl. 17.15 og fortsatte således hver dag i knap 2 måneder med sange fra Højskolesangbogen. Var man ikke på Christianshavn, var det muligt at følge livestreamingen på kirkens facebookside, hvor billedet også er taget fra.

Tekst: Bo

Klokkespillet i Vor Frelsers Kirke regnes for et af de fineste i Europa.
Det var den daværende organist ved kirken Paul Sophus Rung-Keller der tog initiativet til at få klokkerne sat op for 90 år siden. De 48 klokker er et kæmpe instrument som klokkenisten sidder midt i og spiller på.
Bodil Grue tager sammen med kirkens nuværende organist og klokkenist Lars Sømod op i tårnet for at se hvordan man spiller og høre historierne om dets tilblivelse. Udsendelsen er fra marts 2018 og varer 25 minutter 25 sekunder.

Hør udsendelsen

Læs historien om klokkespillet

Oprydningen af Fredens Havn er begyndt

Fredens Havn ser ud til at være ryddet for efterladte skibsvrag. Tilbage er både, hvis ejere afventer en retsag i begyndelsen af juli

I 2015 besluttede Kystdirektoratet, at ophold i Erdkehlgraven, kendt som Fredens Havn, var forbudt, og bådejerne fik påbud om at fjerne deres både, men intet skete, og Københavns Kommune tog i efteråret 2019 initiativ til oprydning af området.
Onsdag morgen den 15. april løftede en kran den første båd op af vandet.
Fem både blev fjernet i løbet af dagen. Det er dog kun de både, platforme og vrag - cirka 80 enheder - som ingen har meldt sit ejerskab over, der bliver fjernet. Og det skete i fredeligt samarbejde med dem, der har både derude.
En retssag - der før coronakrisen ramte var berammet til slutningen af marts - mangler at afgøre skæbnen for de øvrige fartøjer i Fredens Havn. Der er i alt op mod 200 både, vragdele og platforme i Fredens Havn. De ejere, der ikke har efterkommet påbuddet om, at de skal fjerne sig, er politianmeldt. Der kan ikke skrides fysisk ind, før en dommer har slået i bordet. En kilde fra Fredens Havn oplyste den 18. maj, at den kommende retssag skal finde sted den 8. juni, men bliver måske udskudt, da gruppen af bådejerne i Fredens Havn har fået en ny forsvarer – Bjørn Elmquist, som muligvis skal benytte ekstra tid til at sætte sig ind i sagen.

Tekst og foto: Bo

Christiania genåbnet

Mandag den 18. maj var det igen muligt at færdes frit i Christiania.

Foto: Bo

Lørdag den 16. maj klokken 12 genåbnede Christiania efter knap to måneders nedlukning.
Under lukningen af Pusher Street flyttede hashsalget ud i gaderne på Christianshavn, hvilket var ubehageligt for bydelens beboere.
Nu vender salget tilbage til Christiania, men under mere afdæmpede forhold med gule afstandsmarkeringer og håndsprit.
Christianias beboere og butikker har desuden sørget for, at der er sprit, skilte og plakater på dansk, engelsk og arabisk fra sundhedsmyndighederne, ligesom det er afmærket, at folk højst må opholde sig ti personer samlet på de grønne arealer.

Tekst og foto: Bo

Både Christianshavns Døttre Skole og Christianshavns Skole åbnede den 18. maj op for deres elever i 6. - 9. klasse

Foto: Bo

Jylie Kyhls vindue hos Pigen & Blomsten i Overgaden Oven Vandet i maj måned, nu når man ikke kan gå i biografen

Foto: Bo

Karsten Pharao læste historier og erindringer om Christianshavn

Lørdag den 16. maj læste Karsten Pharao, journalist og radiovært læste historier og erindringer om Christianshavn.
Arrangementet  skulle være afholdt på plænen bag Vagthuset i Torvegade, men p.g.a. forsamlingsforbuddet, blev det livestreamet fra Vagthuset via Christianshavns Kvarters hjemmeside uden publikum.
Den ene historie handlede om koleraens udbrud på Christianshavn i 1853. Afsnittet er fra Vilhelm Bergsøes "Fra Piazza del Popolo".
Anden del var uddrag af forfatterens erindringer fra Christianshavn.
Det skete i et samarbejde mellem Christianshavns Kvarter og Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv.
Nu er udsendelsen tilgængelig på chrarkiv.dk  og christianshavnskvarter.dk 
Lyt

Foto Asbjørn Kaasgaard

Christianshavns Skole - måske årets skolebyggeri

Foto: Bo

For 8. år i træk skal Årets skolebyggeri kåres, og i 2020 skal Danmarks Medie- og Journalisthøjskole forsøge at distancere hele fire, flotte folkeskoler – nye, såvel som renoverede. De nominerede er: Christianshavns Skole og Peder Lykke Skolen i København, Skolen i Bymidten i Helsingør, Lindbjergskolen i Herning, og altså Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Afstemningen er i gang – og der kan stemmes på finalisterne indtil d. 8/6!

Vinder af Årets skolebyggeri 2020 blev Lindbjergskolen i Herning

En kærlig film om Christiania lavet af Nils Vest i 1992, som viser Fristadens første 20 år. Christiania er andet end Pusher Street og hash. Filmen viser en velfungerende lille landsby med børnehave, genbrugshal, beboerrådgivning, postkontor, lokalradio og smukke selvbyggede huse. Filmen kommer også ind på Christianias dramatiske historie i forhold til det omgivende samfund og kampen imod hårde stoffer.

Nils Vest har har gjort filmen tilgængelig på nettet, så den kan streames gratis

Lydfortællinger fra Prinsesse Maries Hjem for Gamle Sømænd og Sømandsenker, hvor kirke-kulturmedarbejder ved Christians Kirke, Jannie Elisa Fjordside, har været på besøg med ørerne slået ud og optageren slået til. Det er blevet til to fortællinger om livet på verdens have.

Har man lyst, kan man sejle med ud hjemme fra stuen. Fortællingerne hedder ’HavBlik - Lydportrætter fra verdens have’. Man kan lytte til dem fra sin pc på siden her: https://elisaslytteri.podbean.com - eller på sin mobil gennem Podbean app’en (den kan downloades gratis) eller iTunes podcast- søg på havblik

Nødvarmestue i Stanleys Gaard

To smilende unge kvinder sørgede for mad og drikke udendørs i Stanleys Gaard i slutningen af april.

Fedtekælderen holder indtil videre nødvarmestue i gården til Stanleys Gaard i Overgaden Oven Vandet . Åbningstiderne er mandag til fredag kl. 8-12 samt søn- og helligdage i kl. 8-11. Udover håndsprit og afspritning af alle flader, der røres ved, må der højst være 8 personer og 2 til 3 medarbejdere i gården på samme tid. Der serveres havregrød, brød med pålæg, suppe, kaffe og te.

Tekst og foto: Bo

Lyt til Christianshavn på din telefon

Børnebyen i Prinsessegade

Foto: Bo

www.chrarkiv.dk kan du  lytte til  12 podcast  - små radioudsendelser - på 9-10 minutter om Christianshavn. Alle  er produceret  af Anne Eggen og Bodil Grue.
De første 6 podcasts er samlet under overskriften "Christianshavn i bevægelse" og varer næsten 36 minutter og indeholde følgende:
1618 Christianshavns anlæggelse påbegyndes, historiker og forfatter Anders Bjørn fortæller.
Vor Frelsers Kirkes klokkespil, organist og klokkenist Lars Sømod demonstrer klokkespillet i tårnet,
Børnebyen, Eskild, Coco på 5 år og børnehaveleder Trine Holmgreen fra Krudthuset fortæller om den nye Børneby fra 2016 på Trekantgrunden.
Vagthuset, Asbjørn Kaasgaard, fra Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv fortæller
Grønlænderskulpturerne af Sven Ratzack fra 1938 på Christianshavns Torv, medvirkende Jane Lytthans
Appelbys Plads, historiker og forfatter Anders Bjørn fortæller.

Christianshavn fejrede 75 året for friheden

Der var klokkespil til fællessang den 4. maj kl 21.15 Med 2 meters afstand kunne christianshavnere stå omkring Vor Frelsers Kirkes hegn og synge med på Lars Sømods klokkespil, som også blev live-streamet på kirkens facebook-side. Der blev spillet: En lærke letted - Kringsat af fiender - Man binder os på mund og hånd - Altid frejdig, når du går.

Kirsebærtræet i Beboerhusets gård

Christianshavneren har modtaget en mail fra Else V. Janhøj, som skriver om majnummerets forside billede: "Træet er plantet af Kordegn Kofoed, stifteren af Kofoeds Skole. Det er fra ca. 1951. Hans datter, Åse Kofoed, har fortalt mig (Else V. Janhøj) historien.

Foto: Henning

Himmelstigen - En film af Nils Vest

Foto: Bo

En dramatisk dokumentarfilm om et spir og en stædig arkitekt
Det usædvanlige, spiralformede spir på Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, bygget 1749 - 52, er kendt og elsket af mange, og der er også mange historier om det. Den kendteste fortæller, at spirets arkitekt Lauritz de Thurah kastede sig ud fra toppen, fordi det viste sig, at spiret drejede den forkerte vej.
Men hvorfor har vi overhovedet sådan et spir her i Danmark ? Historien bagud fører os til Rom, hvor den unge ingeniørofficer og arkitekt Laurits Thura under en studierejse møder den romerske barok i dens sidste fase. Blandt andet gør spiret på San Ivo kirken et så stærkt indtryk på ham, at han 20 år senere lader det være inspirationen til det spirprojekt, han foreslog til Vor Frelsers Kirke.
San Ivo kirkens spiral forestiller et lille “Babelstårn”, der var jesuitternes samlingssymbol for modreformationen. Kirken var tegnet af Francesco Borromini, selv medlem af jesuiterordenen, der må have hørt om de muslimske spiralminareter nord for Baghdad, som nogen mente må have lignet det oprindelige Babelstårn.
Hvorfor Thurahs spir mere ligner de oprindelige mellemøstlige spiralminareter end forbilledet i Rom er lidt af en gåde. Hvorfor blev hans første forslag af sten pludselig ændret til ét af træ og kobber og af dobbelt højde?
HIMMELSTIGEN fortæller ikke kun om disse ting, den kommer også ind på den personlige kamp, Thura førte for at barokkens kunst ikke skulle helt fortrænges af den nyopdukkede og lettere stil, rokokoen. Det blev til en dyb, personlig modsætning mellem Thura og Nikolaj Eigtved, den lige så talentfulde arkitekt, der excellerede i den af hoffet foretrukne rokoko arkitektur.

Kilde: http://www.vestfilm.dk/himmelstigen/himmelstigen.html

Med tilladelse fra Nils Vest kan filmen ses her

Frem til d. 10. maj – hvor Christians Kirke forhåbentlig igen kan åbne kirkedørene – sender kirken online gudstjeneste hver søndag samt store bededag . Man kan se med fra kl. 10 de pågældende dage – via Christians Kirkes hjemmeside, facebook eller Youtube, og hver tjeneste er krydret med skøn musik.

Farvel til en helt speciel Christianshavnerdreng, Søren Steensted

Kære Piffen.

Så fløj du videre.

Hvem skal nu give folk præcise og mærkelige navne? Hvem skal nu opfatte en stemning i et splitsekund og spidde en situation med et helt særligt ordvalg, som man kun kan kalde Piffensk?

I nogle år kaldte vi dig lille Søren. Du dukkede op i den gamle Sofiegård som en spinkel 14 årig dreng med sølvtand og en t-shirt, hvorpå der stod  ”Put a tiger in your tank”, det passede sgu meget godt på dig. Du boede på den anden side af gaden hos din mor, og du havde spottet, at der var noget i gang der ovre i Sofiegården, noget der rykkede, og det ville du gerne tættere på, så der var du med din guitar og dit sølvsmil, og der hang du ud med os andre. Du var jo bare en dreng, Lille-Søren.  Af en eller anden grund blev jeg ved med at opfatte dig som en dreng, selv da du var blevet virkelig voksen.  Jeg tror at mange af dem, der kendte dig havde det på samme måde. Nok fordi du var så smittende glad , udadvendt og sindsygt morsom i de gode perioder. Ingen, der har mødt dig, vil kunne glemme din helt unikke humor.
 
Vi fulgtes ad gennem årene efter Sofiegården, og så en masse til hinanden. På et tidspunkt flyttede du oven i købet ind i vores hus. Men så forsvandt du. Ned i den anden ende af Havnen, og ind i din egen meget private verden, hvorfra du mest kommunikerede gennem de sociale medier.  
 
Hvor vil jeg savne dine spøjse og kærlige hilsner på messenger og de få telefonsamtaler,  vi havde til sidst. Og  hvor vil vi allesamen glæde os over, at du berigede vores liv, mens du var her.
 
Tak for sangen du kære Piffen.
God færd!
Katten (Katrine Jensenius)

Foto: Susanne Mertz

Klokken lidt i otte den 15. april stod døren ind til Christianshavns Døttre Skole på vid gab. Skolen var parat til at tage imod de ventende børn udenfor i Dronningensgade.

Ned gennem Prinsessegade stod elever og forældre ventende på at børnene kunne lukkes ind på Christianshavns Skole klokken 8. Ved indgangene stod der vagter, som instruerede eleverne om adgangen til skolen og den nødvendige håndvask.

Som ved Søerne i København er der opstillet færdselstavler langs Stadsgraven på Christianshavn, der fortæller, hvilken vej man skal bevæge sig rundt om Stadsgraven. Oppe på selve Christianshavns Vold kan man bevæge sig i begge retninger.

Foto: Bo

En forårsdag i april

Den mobile politistation har taget mere eller mindre permanent ophold på Christianshavns Torv for at skabe tryghed blandt christianshavnerne.

Sankt Annæ Gade, som normalt ville emme af liv med folk ud og ind af de forskellige spisesteder, er næsten lukket helt ned.

Men så kan man heldigvis glæde sig over Jylie Kyhls påskevindue hos Pigen & Blomsten i Overgaden Oven Vandet. Både Julie Kyhl og indehaveren af Pigen & Blomsten blev tildelt en anerkendelsespris ved årets Nytårskur af Christianhavns Lokaludvalg.

Også Daniel O'Brian modtog en anerkendelsespris ved den årlige nytårskur, og går man langs kanalen i Overgaden Oven Vandet, kan man glædes over hans udsmykning af rækværket.

Søndag formiddag stod der et enkelt el-løbehjul på Christianshavns Torv.

Foto: Bo

Billedet er taget den 24. marts, og viser hundelegepladsen på Christianshavns Vold. Som det kan ses, er der fuld gang i hundelegene, og ejerne står i behørig afstand fra hinanden. Sandsynligvis foregår det stadig hver eftermiddag ved fire tiden til stor glæde for hundene og deres ejere.

Foto: Bo

Langebro skal have udført akutte reparationer

Langebro skal gennem en større reparation

Foto: Bo

Slid og nedsivende vand er årsag til, at der akut skal bruges 36 millioner kroner på reparationer på Langebro - der er en af de mest trafiktunge broer i København.
Det blev opdaget, da der skulle etableres et nyt p-anlæg under broen ved Christians Brygge, og det er især slid og nedsivende vand, som volder problemer.
Både asfalt og drænlag er ødelagt, og lysmasterne er så gennemtærede af rust, at de risikerer at knække.
Alle reparationerne forventes at strække sig over ti år. Samlet vil det koste 307 millioner kroner. Alternativt estimeres det at koste 1,3 milliarder kroner at bygge en ny bro.
Broen vil være åben for trafik, mens reparationerne finder sted.


Kilde: DR, Indland

SIKU AJORPOQ – isen er usikker

Fotografier af Ragnar Axelsson og Carsten Egevang
Udstillingen er slut

Gennem flere årtier har de to fotografer Ragnar Axelsson (IS) og Carsten Egevang (DK) rejst i Grønlands mest fjerne egne og dokumenteret forholdene for de mennesker, der lever der. Og de to grønlandske ord siku ajorpoq (isen er usikker) rammer hovedet på sømmet, når det handler om klimaforandringer i Arktis.
For mens resten af verden er bekymrede for klimaforandringerne på baggrund af komplicerede udregninger og modeller, så er det anderledes for inuit. Klimaforandringerne er her og nu! Med en nordgrønlandsk fangers egne ord:
”Hver år ændrer isforholdene sig. Vi kan ikke mere forudse, hvornår isen bliver farbar. Tidligere frøs havet til i november, og brød ikke op før juli. Sådan er det ikke mere.”
Gennem stemningsfulde sort-hvide fotografier fortæller Axelsson og Egevang en hverdagshistorie om levevilkårene for de mennesker, som lever i de allermest øde egne af Grønland. En eksistens i stærk afhængighed af den omkringliggende arktiske natur, hvor man stadig er afhængig af fangst. Billederne indfanger de barske og respektindgydende landskaber og det delikate samspil mellem menneske og natur.

Stjerner til Christianshavns restauranter

Igen i år tildeltes flere restauranter på Christianshavn Michelin Stjerner, hvilket blev offentliggjort tirsdag den 18. februar.
2 restauranter fik hver 2 stjerner, Cadeau i Wildersgade og Noma på Refshalevej.
108 i Strandgade nær Nodatlantens Brygge fik 1 stjerne, mens Era Ora i Overgaden Neden Vandet efter 23 år på listen mistede sin ene stjerne.
 Michelin Guiden oplyser:
3 stjerner ”Værd en rejse”
2 stjerner ”En omvej værd”
1 stjerne  ”En rigtig god restaurant i sin kategori"

Tekst: Bo
Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix

Mon ikke vi slipper for is på Kanalen denne vinter, og Rundfarten klarer den stadig.

Foto: Mortan Konoy - 11.02.20

Frands Rifbjerg i Sofie Kælderen

Jesper Thilo, tenorsax gav koncert i Sofikælderen søndag den 9. februar. Med sig havde han Jacob Fisher, guitar, Søren Kristiansen, piano, Andreas Møllerhøj, bas og Frands Rifbjerg, trommer. Særlig interessant var det at høre Frands Rifbjerg slå i gryderne, han modtager nemlig Ben Websterprisen 2020 den 28. marts. Dette fortalte Jesper Thilo det talstærke publikum, som var kommet denne søndag. Jesper Thilo nævnte også, at Jacob Fisher, Søren Kristians og han selv tidligere har modtaget den ærefulde pris.

Ved samme lejlighed, lørdag den 28. marts modtager saxofonist og klarinettist Elith ”Nulle” Nykjær æresprisen.

Tekst og foto: Bo

Gallopperiet

Løfterigt kranmøde

I løbet af mandagen, den 3. februar var der fuld gang i kranerne foran "Ørkenfortet" i Strandgade.

Foto: Bo

Teenagere fra Amager hærger ældreboligerne i bebyggelsen Voldboligerne på Christianshavn

Christianshavneren har modtaget:

De starter deres tur på Christiania, og efter indkøb af hash skal de så finde et sted, hvor de kan gemme sig for politiet, specielt når det er koldt eller regner. De har åbenbart udset sig Voldboligerne, som de kender fra deres gang henover Volden. Det er jo bare ældre pensionister, som ikke tør konfrontere dem og ej heller har kræfter og lyst til påtale deres adfærd.
De sparker døre op til opgange – kældre og bagtrapper, smadre overvågningskameraer. Dette foregår for det meste om aftenen og weekenderne.
Al henvendelse til politiet har været forgæves, selvom de færdes hele døgnet i området omkring Christiania. Når vores ejendoms funktionærer anmelder det til politiet og fortæller, at vi har overvågnings videoer af episoderne, er svaret at de ikke har tid til at tage sig af det, selvom der muligvis kunne være fingeraftryk m.m.
Der har efterhånden bredt sig en utryghed blandt de ældre og handicappede, når disse unge uhindret kan færdes i vores boligområde uden vores politis opmærksomhed og indgriben.

Afsender ønsker at være anonym, men afsenders navn er Christianshavneren bekendt.

Kåret som ’Årets Røgfri Skole’

Mandag den 3. februar blev Christianshavns Skole kåret som "Årets Røgfri Skole", og de fem elever, som havde lavet en videorap " Stop ry' ", fik overrakt et diplom. Fra venstre ses skoleleder Anni Green Sandhagen og drengene Anton, Alfred, Elmer, Sejer og Julius. Tillykke!

Foto: Bo

Christianshavns Skole er af et enigt dommerpanel udpeget som ’Årets Røgfri Skole’, hvor i alt 4 nominerede skoler konkurrerede om titlen.
I udvælgelsen af vinderskolen har panelet vurderet det materiale, som skolen har produceret, herunder bl.a. billeder, film og beskrivelser, som på forskellig vis dokumenterer de konkrete tiltag, skolen har arbejdet med for at forebygge rygning blandt skolens elever. Skolen har bl.a. produceret en musikvideo "Stop Ry", som vil blive vist ved diplomoverrækkelsen.
Dommerpanelet bestod af repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommunes Ungeråd, Danske Skoleelever, Skole og Forældre København samt repræsentanter fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.
De øvrige nominerede var Kirkebjerg Skole, Nørrebro Park Skole og Vesterbro Ny Skole.

Musikkens markedsdag

Lørdag den 1. februar indtog NJORD Biennale 2020 Nordatlantens Brygge for at give publikum mulighed for at høre ny kunstmusik og nordiske folketraditioner.
Blandt de indbudte kunstnere var Michala Petri, og for et talstærkt publikum spillede hun  variationer over "Sorrig og glæde" bearbejdet af Sunleif Rasmussen. Sidst i programmet spillede Michala Petri endnu et stykke af Sunleif Rasmussen "Flow", her sammen med Esbjerg Ensembles Strygere, og publikum kunne høre hende synge samtidig med, hun spillede på bas blokfløjte.

Dagen på Nordatlanten indledtes med grønlands maskedans udført af Benedikte "Bendo" Schmidt, og hun fortalte at i maskedans forenes trommsang, dans og det traditionelle livssyn i et dramatisk udtryk, hvor det rene fjolleri, frugtbarhedsdansen og frygtens natur udspiller sig på scenen og blandt publikum. Ansigtsfarverne signalerer ligeledes liv - den røde farve, mørke - den sorte og forfædrenes skelletter - den hvide

Staka er et blandet islandsk kammerkor under ledelse af færøske Tòra Vestergaard. Koret præsenterede islandsk kormusik lige fra den islandske kvintklang til sange af nulevende islandske komponister.

Forår på vej? Fjeldribes i knob, erantis for og bag. Set på Christianshavns Vold i slutningen af januar 2020.

Foto: Marie Markus

Koncert for trompet og orgel

Tirsdag d. 28. januar gav organist Aeji Choi og trompetist Victor Koch Jensen koncert i Christians Kirke. De spillede Johan Nepomuk Hummels "Trompetkoncert i Es- dur", hvor samspillet mellem trompet og orgel var eminent. Aeji Choi og Victor Koch Jensen slluttede koncerten med Naji Hakims "Sonate for trompet og orgel" fra 1994, en moderne, jazzinspireret sonate.

Aeji Choi spillede solo orgelstykker af J. S. Bach og Charles-Marie Widor, hvor Charles-Marie Widors Toccata fra orgelsymfoni nr. 5 lød moderne, livlig og med markedspladsstemning.

Tekst og foto: Bo

Hver eftermiddag året rundt er der hundetræf på Christianshavns Volds friløbsomtåde for hunde. Men tirsdag den 28. januar kom tre mindre piger fra Christianshavn op på området for at hilse på hundene, og det gik vældigt fint, pigerne var glade og det var hundene også.

Foto: Bo

Kim Leine i Stanley's Gaard

Torsdag 23. januar fortalte forfatter Kim Leine, om sin Grønlandstrilogi: Profeterne i Evighedsfjorden, Rød mand/Sort mand og Konebådsekspeditionen.  Konebådsekspeditionen udkommer om et par år. Kim Leine fortalte med humor og varme om sit arbejde med stoffet og om den historiske baggrund for romanerne, men han indledte med at fortælle om en episode hjemme i Norge, der førte til, at han ville være forfatter og at han ligesom Karen Blixen ville til Afrika, men at det blev Grønland, hvor han i 15 år arbejdede som sygeplejerske.

Tekst og foto: Bo

Drengegruppe hærger Christianshavns Torv

Arkivfoto: Bo

En gruppe af unge hærger Christianshavns Torv, så beboerne i området er bange for at være der. Nu øger politiet deres tilstedeværelse i området.
Årsagen er, at en gruppe på 10 til 15 unge drenge hærger området, udøver vold mod forbipasserende og råber ting efter folk.
For eksempel har en ældre dame med rollator fået kastet en pizzabakke efter sig, hvorefter en Hus-Forbi-sælger blev slået, fordi han reagerede mod drengegruppens adfærd.
- Det, vi oplever, som man kan følge med i på lokale Facebook-sider, er, at der er en gruppe af unge mennesker, som laver meget ballade, siger Poul Cohrt, formand for Christianshavns Lokaludvalg.
- Og det medfører, at der kommer slagsmål og ubehag, og det er vi ikke ret glade for.
Poul Cohrt mener dog, at der bliver taget hånd om situationen fra myndighedernes side.
- Den måde, man tager hånd om det på, er dels med politipatruljer og dels med SSP-samarbejdet og Sociolancen, som er i gang med deres arbejde. Det er tilsyneladende nogle stærke unge mennesker, som ikke bruger deres hoved særlig meget.
Københavns Politi bekræfter over for TV 2 Lorry, at de er opmærksomme på gruppen af unge, som de har identificeret de fleste af, og lige nu arbejder med SSP om at finde en løsning på.
Derudover fortæller Københavns Politi, at de i højere grad er tilstede ved Christianshavn både med almindelig patruljering og med den mobile politistation.
- Jeg håber på, at der bliver taget hånd om de unge mennesker, som er kommet galt afsted, så problemet bliver løst, siger formanden for Christianshavns Lokaludvalg.

Læs mere og se video
Kilde:  Tobias Schiøler, Journalist - Tv2Lorry - 23.01.2020

Træbåd sunket i Christianshavns Kanal i Overgaden Oven Vandet tæt ved Børnehusbroen. Senere på dagen - 21. januar - blev båden hævet, tømt for vand og lagt til tørring.

Foto: Bo

Mandag den 13. januar holdt en mobil politistation udenfor Hal C på Arsenalvej, To betjente var inde i hallen for at se efter, om alt var i orden. Baggrunden for denne hændelse er tiltagende hærværk og tyverier i den ubemandede sportshal, og betjentene fortalte at politiet flere gange i døgnet patruljerer omkring Hal C.

Tekst og foto: Bo

Iben Mondrups nye roman "Tabita" udkom den 15. januar, og samme aften var hun i samtale med NordOrds Birgir Thor Møller på Nordatlantens Brygge om "Tabita":
Eva og Berthel kommer tilbage til Danmark efter en årrække i Grønland med børnene Tabita og Vitus, som er adopterede. Det er i midten af 60’erne, og forholdet imellem Eva og Berthel og imellem Grønland og Danmark knager.
Tabita og Vitus skal finde sig til rette i en familie, imellem to kulturer og imellem alle de voksne, der skal forestille at passe på børnene.

Kilde: Nordatlantens Brygge. Foto: Bente Nielsen

Søndag den 12. januar sejlede det flydende hotel CPH Living, som ligger til kaj ved Lille Langebro af sted ud af Københavns Inderhavn.

Foto: Bente Nielsen

Christianshavns Lokaludvalgs nytårskur 2020

Pop- og rockkoret Rockus Choir med en meget dedikeret korleder Lise Kagenow underholdt inden Christianshavns Lokaludvalgs årlige nytårskur for alvor gik igang.

Christianshavns Lokaludvalgs formand Poul Cohrt bød for 11. gang velkommen til Lokaludvalgets årlige nytårskur, som i år blev afholdt i gymnastiksalen på Christianshavns Skole.

Direktøren for Stiftelsen Georg Stages Minde Asser Amdisen holdt årets nytårstale, som kredsede om Nyholms fremtid.

Rikke Brandstrup modtog årets anerkendelsespris for sit arbejde med Rideskuret på Christiania

Anne Marie Helger modtog årets anerkendelsespris for altid at stille op for de svageste på Christianshavn, og af bar glæde takkede hun ud med en lille fællessang.

Kvinderne bag Plastikposefrit Christianshavn modtog årets anerkendelsespris for deres fine tiltag for at mindske brugen af plastik. Et tiltag, som er ved at brede sig ud over Danmark.

Foodsharing Copenhagen modtog årets anerkendelsespris  for deres frivillige initiativ om uddeling af overskudsmad.

Julie Kyhl (tv.) modtog årets anerkendelsespris for det eventyrlige udstillingsvindue i Overgaden Oven Vandet skabt samarbejde med blomsterbutikken "Pige og Blomsten".
Ved samme lejlighed blev "Pige og Blomsten" tildelt en anerkendelsespris for samarbejdet med Julie Kyhl.

Repræsentanter for Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond modtog en anerkendelsespris for restaureringen og genåbningen af Lille Mølle, som var foretaget, efter at Nationalmuseet havde solgt bygningen til Fonden.

Bank- og Sparekassemuseet modtog årets anerkendelsespris for deres udstilling om Christianshavn igennem 400 år, en ustilling, som kan ses gratis søndage og onsdage indtil kulturnatten 2020.

Daniel O'Brien modtog som den sidste af årets 9 prismodtagere anerkendelsesprisen for hans forskønnelse af rækværket ved Christianshavns Kanal med blomster.

Efter nytårstalen, omtalen af Lokaludvalgets arbejde og uddeling af priser afholdtes den populære Chrfistianshavnerquiz ledet af Iben Danielsen og med præmier til alle deltagerborde

Anne Eltard Kvartet: Anne Eltard - Violin, sang og guitar, Peter Klitgård - Guitarist, Anders Pedersen - Cajón og percussion og Nicolai Land - Kontrabas og ukulelebas sluttede aftenen af med velspillet og velklingende akustisk musik indenfor genrer som folk, funk og jazz.

Tekst og foto: Bo

Før & Nu – 1915-1927

Stanleys Gaard og Steinfass Gaard, stadig beliggende i Overgaden Oven Vandet. Før og Nu 01. marts 1915.

Et af de mest elskede værker blandt lokalhistorisk interesserede er magasinet København Før og Nu. Det er nu digitaliseret og kan hentes på Christianshavns Arkiv og Lokalhistories hjemmeside.
Christianshavn: Nr 5-12 fra 1915

Illustrator Lisbeth Stevens, som bor på Christianshavn, har i tidens løb lavet en række billedbøger. Den sidste i rækken er "Årshjulet for de yngste, en sangbog og en billedbog" på forlaget Dansk Sang, lavet i samarbejde med musikpædagog Ingrid Oberborbeck.  Bogen indeholder 79  sange med forslag til leg med bevægelser og fagter til brug i børnehave, indskoling samt derhjemme med de voksne. De illustrerede sange giver børnene mulighed for at ’læse’ sangene og kan styrke samtalen mellem børn og voksne. Der er både kendte og nye sange, som er nemme at spille, hvis man behersker et instrument. Til sangbogen hører en digital ressourceside, hvor alle sangene frit kan høres med og uden vokal.

Tekst og foto: Bo

Bobo Moreno Song Passions

Fredag d. 20. december kunne Bobo Moreno Song Passions høres ved en julekoncert i Christians Kirke.
Basunist og arrangør Steen Hansen havde sørget for med en helt unik musikerbesætning, at Bobo Moreno Song Passions fik leveret en lang række julesange denne aften fire dage før jul.
De fleste af sangene var kendte, Bobo Moreno leverede flot og bandt numrene sammen med små fortællinger, og at høre Dorthe Zielke og Steen Hansen på respektive trompet og trombone var ekstraordinært ligesom Lisbeth Diers percussionsudfoldelser alt bundet sammen Søren Bebe og Kasper Tagel henholdsvis flygel og bas.

Tekst og foto: Bo

Julestue i Christianshavns Beboerhus

Torsdag d. 5. december fejrede Christianshavns Beboerhus, at vinterhaven var gjort klar til en hyggelig jul. Husets berømte Bebo-glögg var tilbage. og den kunne nydes med æbleskiver ganske uden brugerbetaling.

Indenfor i beboerhusets café var der pyntet op til hygge og køb af julegaver.

Foto: Bo

Se dig for

Med udgangspunkt i sin bog ”Se dig for – 100 hverdagsmotiver” fortalte forfatter og designer Christina Bruun Olsson den 27. november på Christianshavns Bibliotek, hvordan man kan blive bedre til at se verden omkring sig med fokus på bl.a. former, farver, motiver og situationer.
Christina Bruun Olsson mener, at alle kan lære at blive en god betragter uanset, hvor gammel man er, og hverdagen vil ikke være den samme, efter at man er kommet i gang med livet som betragter, for det er en underholdende og vanedannende disciplin.

Tekst og foto: Bo

Christianshavns Kanal Lokalradio

Jane, Britta og Svend var med ved Christianshavns Kanal Lokalradios begyndelse fra 1. december 1983, og de fortalte om lakalradioen start

Onsdag den 20.  november fortalte initiativtagerne til Christianshavns  Kanal Lokalradio om starten af Christianshavns græsrodsradio i 1983. Det foregik i Christianshavns Beboerhus, og der var mulighed for at høre uddrag af udsendelser fra Natradio, Klar scene, Radio Rod , Radio Rynke, Torsdagskassen, Kultur & Miljø, Kanalkalenderen, Strejkeradio  idet mange er udsendelserne er ved at blive digitaliseret, og udsendelserne kan høres via Christianshavns Arkiv og Lokalhistorie

Tekst og foto: Bo

Hund i Snor

Den 29. november gav Hund i Snor i Christianshavns Beboerhus. Gruppen som har Michael Randklev Kjær: bas, ukulele, Peter Ulf Jørgensen: sang, guitar, mundharmonika, melodica, Olav Frølich: sang, guitar og denne aften Martin Bregnhøi på cajon spillede en række dansksprogede sange med underfundige tekster taget ud af dagligdagen. Fler af gruppens numre kan høres på You Tube.

Tekst og foto: Bo

i begyndelsen af Overgade Oven Vandet sidder som bekendt denne yndige stenpige. En eller anden har pyntet hende op, så hun nu er en fin Lucia Brud; det er da et dejligt initiativ!

Foto: Mortan Konoy

Julekonkurrence

Christianshavnerens decembernummer havde i samarbejde med lokale handlende på Christianshavn annonceret en julekonkurrence, hvor en sendt mail til christianshavneren@beboerhus.dk med navn og telefonnummer på afsenderen gav mulighed for at erhverve sig en af de mange gaver fra de handlende. Tirsdag den 10. december kl. 18 sluttede konkurrencen og Elsa Brix og Poul Cohrt fra redaktionen trak lod blandt de omkring 125 indkomne mails og de udloddede gaver. Efterfølgende har samtlige heldige fået at vide, hvad de har vundet.

Tekst og foto: Bo

Julekoncert med Christianshavns Gymnasium

Torsdag d. 28. november gæstede Christianshavns Gymnasium Christians Kirke, da elever fra gymnasiets musikklasser afholdt den traditionrige julekoncert.
Mange var mødt op og kunne lytte til bl.a. "Sunshine In My Soul", "Love Is Forever", "Purple Rain", It’s Hard To Be A Nissemand" og "Paranoia/New Rules" afløst af fællessalmer.

Tekst og foto: Bo

Open Studio

Onsdag den 13. november inviterede Statens Værksteder for Kunst til et Open Studio med billedkunstner Anne Haaning i Turboladen, et tidligere B&W værksted. Som det kan ses på billedet, er  Anne Haaning i gang med en større instalation, og det var om dette projekt Half Hidden, hun fortalte. Anne Haanings arbejde kredser om, hvordan historien om kryolitminer og minearbejde påvirker den kollektive bevidsthed i Grønland og Danmark. Det er fortællingen om kryolitten, der nu mangler og om et tab af sprog, historie og identitet som konsekvens af kolonitiden. Det færdige projekt vil blive opstillet i Den Frie Udstillingsbygning.

Tekst og foto: Bo

Mandag den 25. november gæstede Elisabeth Gjerluff Nielsen Christianshavns Bibliotek for at fortælle om sin seneste bog familiebiografien ’Store børn’. Elisabeth Gjerluff Nielsen er også kendt som sanger og indledte og afsluttede sit besøg med en sang.

Foto: Bente Nielsen

Brahms Klarinetkvintet i h-mol op. 115

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium afholder i løbet af et år en række onsdagskoncerter af 45 minutters varighed. Koncerterne afholdes forskellige steder i byen, og onsdag den 20. november var turen kommet til Vor Frelsers Kirke.
På denne våde, mørke november dag blev der spillet Brahms Klarinetkvintet i h-mol op. 115. De medvirkende var NOVO Quartet: Kaya Kato Møller og Nikolai Nedergaard, violin, Oskar Friis-Hansen, cello og Daniel Sledzinski, bratsch og Katrin Mathiesen, klarinet.
Kirken var fuldsat og publikum fik en meget fortættet og sammenhængende udførelse af en Klarinetkvintet, som emmer af efterår.

Tekst og foto: Bo

Klarinetter i kirken

2. maj var klarinetklassen fra Musikkonservatoriet på besøg i Christians Kirke og den 12. november var nogle af klarinetisterne igen på besøg og denne gang som kammerensembler. Klarinetkvartetten Yulong Yin, Lea Hammerlin, Theodore Mavrakis og Natalie Harris afsluttede koncerten med "Playing Together" for klarinetkvartet et stykke af italieneren Antonio Fraioli meget jazzagtig, meget Gershwin.

Tekst og foto: Bo

Annemarie Nørholm Jacobsen, bratch, Love Persson, klaver og Theodore Mavrakis, klarinet spillede Trio for klarinet, viola og klaver, Es-dur, K. 498 af W.A. Mozart.

Alexander Chiu, violin, Radoslaw Ignacy Jarokiw, Bratch, Agata Mara Zielinska, kontrabas, Richard Shaw, klarinet og Leo Söderlundh, obo spillede Kvintet i g-mol op. 39 af Sergei Prokofiev

Inga Beate Bøe, klarinet, Dominik Wizjan, klaver og Kamilla Ræder Kvarstein, cello spillede Af 8 stykker for klarinet, cello og klaver op. 83 af Max Bruch.

Polen, hundrede år i Danmark

Den 13. november markerede den polske ambasade republikken Polens uafhængighedsdag og 100 års dagen for etableringen af diplomatisk forbindelse mellem Polen og Danmark med en piano koncert i Christians Kirke. Programmet omfattede en lang række polske komponister, med Frederic Chopin som den mest kendte og et par danske, Niels W. Gade og Rued Langgaard udført af Marcin Dominik Gluch. De valgte stykker var gennemgående voldsomme og i højt tempo med Gades 4 Idylle op. 34 og Langgaards Blumenvignette 4 stykker for piano som undtagelser. Udover at spille fortalte M. D. Gluch om komponisterne og Polens historie på engelsk og polsk.

Tekst og foto: Bo

Jonathan

Nemoland stiller torsdage i vintersæsonen sin indendørsscene til rådighed for solooptræden. Således også den 14. november, hvor Jonathan Bøge Jensen med kunstnernavnet Jonathan var på plakaten. Jonathan er guitarist, singer/ songwriter og spiller folk musik med stærkt fokus på tekster og stemning, og stemningen denne aften bragte tankerne tilbage på legendariske Folk Club i Dahlerupgade i København i 1960'erne. Jonathan spillede numre fra "A Few Of Many" en udgivelse fra i sommer. Første sæt sluttede med "El Dorado" teksten skrevet af Edgar Allan Poe, og her udfoldede Jonathans fine sangstemme sig.

Tekst og foto: Bo

Carsten Dahl i Vor Frelsers Kirke

Vor Frelsers Kirke har fået nyt flygel, et smukt Fazioli-flygel, og det blev markeret ved en solokoncert med jazzpianisten Carsten Dahl søndag den 17. november.
Vor Frelser Kirke er nærmest en katedral og Københavns næststørste kirke, Grundtvigs Kirke er større og ville et flygel kunne gøre sig gældende i kirkerummet. Derfor var Carsten Dahl indbudt til at afprøve flygelets muligheder over for et lydhørt publikum.

Tekst og foto: Bo

Jesper Thilo i Sofie Kælderen

Jesper Thilo, som er vokset op i Burmeistergade på Christianshavn gav en koncert i Sofikælderen søndag den 17. november i anledning af at det var 60 år siden han startede som musiker, blev medlem af danskl musiker forbund. Med sig havde han Jacob Fisher, guitar, Søren Kristiansen, piani, Daniel Franck, bas og Frands Rifbjerg, trommer. Selv spillede Jesper Thilo tenorsax og klarinet, det instrument han havde med, da han startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og som han stadig spiller på, hvilket kunne høres denne søndag i et enkelt nummer. Udover stadig at spille fantastisk fortalte Jesper Thilo med varme og humor om episoder fra sit lange kunstnerliv.

Tekst og foto: Bo

Grieg i Christians Kirke

Der blev spillet på det store flygel, da der den 26. oktober blev spillet Edvard Grieg i Christians Kirke. Musikken af den norske, romantiske komponist blev fortolketr af Miroslaw Herbowski, Judyta Herbowska og Magnus Wenzel Most, mens Ida Nystad (billedet) fortolkede den argentinske komponist Alberto Ginastera. Programmet bestod af værker for soloklaver og musik for fire hænder. Der blev spillet lyriske stykker, klaversonaten i e-mol, balladen i g-mol samt norske danse, men Ida Nysted overraskede med Ginesteras 3 argentinske danse opus 2.

Tekst og foto: Bo

Overgaden - udstillingen er slut

RUNE BOSSE
STIEN ELLER TID IMELLEM TRÆER
Hvad sker der med en kunstinstitution, når menneskene har forladt den, og naturen har overtaget styringen? I krydsfeltet mellem kunst og natur udfordrer Rune Bosse på sin første store soloudstilling grænserne for, hvad en kunstudstilling kan være, og hvor langt en kunstinstitution tør gå.

Læs mere

RASMUS NILAUSEN
BLÅTAND
På sin første soloudstilling på en københavnsk kunstinstitution præsenterer Rasmus Nilausen stedsspecifikke malerier, der forbinder det analoge maleri på lærred og væg med en af dagligdagens velkendte teknologier og samtidig sender en historisk hilsen til en af vores mest legendariske forfædre.

Læs mere

Foto: Bo

RODIN – En Dans i Sten

Auguste Rodin er en af fransk kunsts største og mest kendte billedhuggere. Skulpturer som "Kysset" og "Tænkeren" er ikoniske, og inspireret af Rodins værker har Teater Asterions Hus skabt en danseforestilling om mødet mellem kunstner og model, som har kunnet ses på Teaterøen fra  29. oktober til 9. november.
Forestillingen, Rodins oplevelser i mødet med sine modeller, udspiller sig i et atelier, hvor to kvindelige dansere Liv Mikaela Sanz og Tilde Knudsen udforsker kroppe, bevægelser og lys, mens en fotograf Ingrid Bugge iagttager og fastholder det, som publikum ser i projektioner på væggene i billeder.
Instruktør Peter Kirk har sammen med de to koreografiske konsulenter Lotte Sigh og Stefanos Bizas skabt en forestilling, som bliver siddende på nethinden længe efter tæppefald.
Klaus Risager stod for musikken.

Tekst og foto: Bo

Verdi - skæbner i Christians Kirke

Tirsdag den 5. november lagde Christians Kirke rum til en operaaften i Verdis tegn. Verdis skæbnedramaer Skæbnens Magt, Siciliansk Vesper, Otello og La Traviatai blev fremført af Solveig Hjerrild, sopran akkompagneret af Berit Johansen Tange, piano. Fortolkningerne af kvindefigurerne i operaerne blev krydret med ouverturer og små historier om kvindefigurerne. Og efter knap 1½ times sang og spil sagde de to aktører tak til et stående bifald fra et begejstret publikum.

Tekst og foto: Bo

Leif Kayser 100 år

Sirena fra venstre: Marit Ernst, sopran, Pia Brinch Jensen, alt, Gertie Johnson, tenor og Karina Agerbo, bas

Søndag den 27 oktober fejrede Vor Frelsers Kirke hundrede året for organist og komponist Leif Kaysers fødsel med en orgelkoncert "Suite nr. 4 for orgel" spillet af organist Niels Danielsen skrevet Leif Kayser og to blokfløjtekvartetter "Divertimento I og II" ligeledes kompopneret af Leif Kayser og spillet af Sirena.
Suite nr. 4 har fem satser, er indleningsvis brusende, som orgelværker ofte er, slutter med nogle enkle nærmest minimalistisk elegante satser, hvor de enkelte stemmer står meget klart. Smukt udført af Nisel Danielsen.
Blokfløjtekvarternes satser blev spillet mellem orgelsuitens satser, og de blev udført med stor præcision i overensstemmelse med satsernes strenge og rene tonesprog.

Tekst og foto: Bo

Fake News og Facebook

Fredag d. 25. oktober var Christianshavns Bibliotek på besøg på Christianshavns Gymnasium for sammen med to forskere, Sille Obelitz Søe: Postdoc for Institut for Informationsstudier og Sune Auken: Lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, begge KU at sætte fokus på Fake News. Det skete som en del af projektet ”Digital Københavner”, et projekt under Københavns Biblioteker, hvilket betød, at gymnasiets 2.g’ere fik et professionelt oplæg om Fake News og mulighed for at stille spørgsmål og debattere emnet.

Tekst og foto: Bo

Jake Green på Nemoland

Nemoland har åbnet for efterårssæsonen med musik hver torsdag aften kl. 20 præcis, og ligesom med stedets sommerkoncerter er det gratis, medmindre man drikker et eller andet.
Torsdag den 24. oktober var bluessangeren Jake Green solo på scenen, og med sin kraftfulde stemme og akustiske guitar leverede han en række bluesstandards og numre fra hans soloalbum “Rough Spring”, som havde release dato i maj 2019 og indeholder 12 originale sange. Jake Green fortalte, at han har lavet en enkelt dansksproget sang "Et hjerte er ikke kun et hjerte", som han så sang med stor inderlighed.

Tekst og foto: Bo

Videnskabsklub på Christianshavns Gymnasium

Elever fra Chriswtianshavn, Islands Brygge, Amager, Vesterbro og Østerbro viser i et forsøg med en blanding af gær, sukker og vand, at gærceller er levende mikroorganismer - ballonerne bliver pustet op.

Tekst og foto: Bo

Den 24. oktober startede et fritidstilbud op på Christianshavns Gymnasium, Videnskabsklubben.
I  Videnskabsklubben har elever fra 4., 5. og 6. klasse mulighed for at "gå til videnskab" efter skole, og det er 2. g elever fra Christianshavns Gymnasium, der underviser. Målet er at få engageret flere børn og unge i naturvidenskab og få flere til at vælge den vej senere i livet.
I løbet af 7 uger skal børnene prøve kræfter med en perlerække af forsøg og eksperimenter og for eksempel kigge nærmere på Jordens mindste bestanddele - bl.a. gærceller, flueben og larver - i mikroskop og under lup. De skal lære om videnskabelige metoder og hypoteser og prøve at arbejde som rigtige forskere.

Nina Kavtaradze i Christians Kirke

Tirsdag d. 22. okt. kunne man i Christians Kirke lytte til klaverrecital med Nina Kavtaradze. Hun har tidligere givet koncert i Christians Kirke, og mange var mødt frem for at høre hende spille Bach, Mozart, Saint-Saëns og Chopin.
Det blev en forygende og betagende koncert, hvor Nina Kavtaradze imponerede med Chopins 24 præludier op. 28, som varer 40 minutter, og ingen af de 24 musikstykker ligner hinanden.

Tekst og foto: Bo

På en regnfuld kulturnat strålede Kulturtårnet fra Knippelsbro

Foto: Bo

Nordic Safe Cities Camp i Hal C

Nordic Safe Cities afholdt  onsdag den 2. oktober en camp sammen med 70 unge fra Nordvest, Amager og Nørrebro i Hal C på Christianshavn for at udvikle ideer til, hvordan vi skaber en tryg og sikker by for alle unge i København.
Camp’en afholdtes i et samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen i København, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Nordic Safe Cities, som er et Nordisk by-netværk under Nordisk Ministerråd, som arbejder for trygge og sikre byer uden voldelig ekstremisme og radikalisering.
En high five til de 70 seje unge deltagere til dagens KomIND camp. Alle de kreative muskler var i spil. De skulle give deres ideer til, hvordan vi skaber et København uden vold, trusler og fordomme.  
App’en YOLO CPH (You Only Live Once Copenhagen), projektet Dans for Mad & Fred og app’en Catchy, der skal få de unge væk fra gaderne og ind i fællesskaberne, var blot få af de mange kreative indspark, de unge selv fandt på.
Flere af de unge har valgt at ville mødes igen og arbejde videre på deres projekter. Det bliver spændende at se, hvor det ender.

Tekst og foto: Cecilie Marie Nørrevang - Nordic Safe Cities

Nyt om plejecenter på Christianshavn

Christianshavns Lokaludvalg har fået svar fra Overborgmester Frank Jensen i fobindelse med en forespørgsel om et møde om en fælles henvendelse til boligminister Kaare Dybvad og sundheds- og ældreminister Magnus Heunickeog hermed nyt i sagen om et plejecenter på Christianshavn.
Økonomiforvaltningen har været i dialog med Bygningsstyrelsen, der på vegne af staten ejer ejendommen Strandgade 29. Staten ønsker ikke at sælge bygningen.
Københavns Kommune bakker dog op om ønsket om et plejecenter på Christianshavn og fremhæver den kommende udvikling af Nyholm og Refshaleøen som mulige adresser for et kommunalt plejecenter. Planerne om et nyt plejehjem på Artillerivej 69H på Islands Brygge nævnes ligeledes.

Kilde: Christianshavns Lokaludvalg

Operation Dagsværk på Christianshavns Gymnasium

Malou blev student fra Christianshavns Gymnasium i sommer og spiller rugby i den lokale klub - CSR Rugby

Malou, der er tidligere elev på Christianshavn Gymnasium, vendte onsdag den 18. september tilbage til gymnasiet, for at fortælle om årets Operation Dagsværks projekt.
Det gør hun, fordi hun har valgt at bruge et halvt år af sit liv på at være fuldtidsfrivillig på Operation Dagsværks sekretariat, hvor hun sammen med andre unge sætter fokus på unge med handicap i Uganda, et projekt elever fra alle landets ungdomsuddannelser i Danmark samler ind til d. 6. november 2019 - på årets Dagsværkdag.
Pengene går til:
1) At uddanne rollemodeller, så unge med handicap har nogle at spejle sig i.
2) At støtte erhversskoler, så de bliver tilgængelig for unge med handicap. Det kan være i form af tolke, stipendier eller fysiske tiltag såsom ramper.
3) At lave en oplysningskampagne, der når ud til familier og lokalsamfund, hvor unge med handicap bor, for på den måde at nedbryde de negative fordomme om handicap.
En Dagsværker lægger 5 timers arbejde og koster 350 kr., der går til projektet. Har du et job til en Dagsværker, så smid det op på
od.dk/jobbanken

Tekst og foto: Marie Falck-Rasmussen Operation Dagsværk

Christianshavnerdag

Søndag den 8. september afholdt Christianshavns Lokaludvalg sin årlige Christianshavnerdag. Festlighederne begyndte kl. 10 i Sankt Annæ Gade og på Snorrebroen, hvor der var opstillet langborde, så christianshavnerne kunne drikke morgen/formiddags kaffe til jazztoner fra Kasper Fredholm Trio.

Kasper Fredholm Trio bestående af Nicholas Kingo på keyboards, Simon Dyhr på bas og Kasper Fredholm på sax stod en times tid på scenen i Sankt Annæ Gade.

Kl. 11 diskede Cirkus Aroma op med en forestilling for børn og barnlige sjæle. En forestilling, som delagtiggjorde det talstærke publikum i løjerne, både de voksne og som det ses også børnene og med stort overskud.

Udstiling af Julie Rønnows fotos i Vagthuset

Der var stor interesse for Julie Rønnows billeder fra Christianshavn ved ferniseringen lørdag den 7. september i Vagthuset. Julie Rønnow, som ses i midten, begyndte i slutningen af 1960'erne at fotografere Christianshavn og christianshavnere, og hun har nu donneret mere en 500 billeder til Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Arkivets formand Asbjørn Kaasgaard har scannet de sort-hvide billeder og ordnet dem tematisk så man kan se Julie Rønnows billeder på www.chrarkiv.dk (søg f.eks. Julie Rønnow)

Tekst og foto: Bo

Julie Kyhls Kabinet

Tekst og fotos: Bo

Lørdag den 7. september inviterede Julie Kyhl til åbningen af Københavns mindste gadegalleri Julie Kyhls Kabinet i Overgaden Oven Vandet foran Pigen & Blomsten.
I 16 år har christianshavnere og andre kunnet glæde sig over Julie Kyhls vinduesudsmykning ved Eifel Bar i Wildersgade, men en dag var det forbi, og en støttegruppe af lokale tog initiativ til at finde et nyt vindue, og det  så ved siden af blomsterbutikken Pigen & Blomsten.

TigerTwang med Lise Steffensen: Tigertræning og sang Troels Alsted: Guitar, cavaquinho, kazoo leverede musik og tigertræningsleg for børn og barnlige sjæle.

Verdensorkesteret "light" med Nulle , Louise og Søren Berggren leverede som det plejer en god gang mainstream jazz.

Norske matrosers deltagelse i slaget på Københavns Red 2. april 1801

Blokskibet ”Prøvestenen” under Slaget på Reden.
Lars Hansen Rosendal forevigede blokskibets heroiske indsats i denne nyfundne farvelagte tegning.

Det kan måske undre, at vi har taget dette emne op, om et slag der blev udkæmpet for over 200 år siden mellem Danmark-Norge og England. Der er allerede skrevet bøger og artikler af anerkendte historikere, og slagets forskellige vinkler er analyseret og fortolket i forskellige  fagkredse. Den kendte litteratur omhandler imidlertid i de fleste tilfælde de politiske forhold og de øverste ansvarliges ageren i forbindelse med slaget. Så vidt vides er der meget få beretninger om de menige matroser, soldater og frivillige som stod på dækket på de skibe, der var lagt ud i Kongedybet for at forsvare København mod det angreb, der kom fra engelske skibe ved middagstid den 2. april 1801. Det vi ønsker, med nærværende skrift, er at belyse den indsats disse mandskaber udøvede igennem beskrivelser af udvalgte matrosers levnedsforløb i den grad vi har været i stand til at finde pålidelig information.
Over 1500 af de udskrevne mandskaber kom fra Norge, rekrutteret fra kystområderne i Sydnorge...

Folkemusik møder moderne musik

Mandag d. 2. september kunne man i Christianshavns Beboerhus opleve den norske musiker Anne Hytta, som er forankret i den norske folkemusikstradition i samspil med norske Parallax, som bevæger sig inden for jazz/nutidig musik.
Her var altså tale om at fusionere stilarter, om at mødes for at skabe et unikt udtryk, et tema, som samme dag var blevet behandlet i P2 programmet Hjernekassen. Musikken, som var improvisatorisk med klare elementer af norsk folkemusik lyd leveret af de to hardangerfeler - 8 strenget violin, krævede nogen tids tilvænning for tilhøreren, men så blev det interessant.

Tekst og foto: Bo

Politiet sigter bådejere i Fredens Havn

Tekst og foto: Bo

I februar fik ejerne påbud om at fjerne bådkolonien og rydde området. Det flyder dog stadig med gamle både i Fredens Havn mellem Holmen og Christiania. Derfor har Kystdirektoratet politianmeldt ejerne, og politiet har rejst sigtelser mod flere af dem.
Bådkolonien Fredens Havn har ligget i Erdkehlgraven siden 2006. I 2011 forsøgte Københavns Kommune første gang at fjerne bådene. Da foreningen bag bådlejren klagede over beslutningen, røg sagen videre til Kystdirektoratet, der i 2013 stadfæstede, at kolonien skulle ryddes.
I 2015 blev Fredens Havn erklæret ulovlig.
Det kommer til at koste omkring 25 millioner kroner at rydde op, og den regning skal deles mellem Miljøministeriet og Københavns Kommune.
Selve opgaven med at rydde Fredens Havn er i udbud, derfor kan rydningen først gå i gang til efteråret.

Kilde: https://www.tv2lorry.dk/artikel/baadejere-i-fredens-havn-er-blevet-sigtet-af-politiet

Brand i Nanok Rugby Klub

Til formiddag, søndag den 21. juli udbryder der af uvisse år-sager brand i campingvognen, der holder på gårdspladsen. Ilden breder sig til gavlen og taget på træningsbarakken. Der bliver rimeligt hurtigt slået alarm fra flere "kanter" og brandvæse-net er hurtigt ude og får styr på branden.
Campingvognen er totalt ud-brændt. Yderdelen af gavlen er også væk, li'som den enden af taget og vores plankeværk ud mod vejen har lidt store skader og vi har misted en del solceller. Der er også lidt indvendige brandskader med intet udstyr ser ud til at have taget skade.
Skadeservice har været der og rydde op, dække af og sat affugter op.

Kilde: www.facebook.com/csrnanok.rugby/

Den 18. juni afholdt Center Kvintus Gallakoncert i Christians Kirke. Center Kvintus er et samarbejde mellem musikskolerne i Dragøt, Tårnby, Rødovre, Frederiksberg og Københavns Kommune, og denne  tirsdag var det så muligt at høre nogle af eleverne i kirken.
Programmet var klassisk og omfattede stykker af Vivaldi, Bach, Mozart, Schumann, Rachmaninoff, Debussy, Andrew Lloyd Webber, Satie og Poulenc. Stykket af Francis Poulenc: Sonate for fløjte og klaver, 1. sats blev i 1956 skrevet til den franske fløjtevirtuos Jean-Pierre Rampal og blev her overbevisende fremført af Vera Faye flot akkompagneret af Jonas Vadstrup. Interssant var, at Christians Kirkes organist Søren Johannsen akkompagnerede sin datter Otilia Zielke Johannsen Mozarts Fløjtesonate i F-dur, 1 sats. Dejligt at musikskolerne kan frembringe så mange dygtige elever, som det var muligt at høre denne eftermiddag.

Tekst og foto: Bo

En Københavnerbænk med teksten "Fik du set det du ville - fik du hørt din melodi" i Overgaden Oven Vandet for enden af Sofiegade

Foto: Mortan Konoy

Jazzfestivalen på Christianshavn 2019

Søndag aften spillede Tomas Franck New Quartet med Tomas Franck, tenorsax, Ben Besiakov, piano, Daniel Franck, bas og Jeppe Gram, trommer i Sofie Kælderen og hermed lukkede og slukkede de for årets jazzfestival i Sofie Jazz regi.

Foto: Poul

Jacob Dinesen, tenorsax, Lucas Agnelliani, trommer, Felix Moseholm, bas og Jacob Artved, guitar spillede årets sidste eftermiddagskoncert på kajen i Overgaden Oven Vandet.

Foto: Poul

Jacob Artved (g), Gabor Bolla (ts), Daniel Franck(b), Jeb Patton (p) og Cornelia Nilsson (dm) spillede Fredag aften i Sofie Kælderen.

Foto: Poul

Fredag den 12 juli spillede Michael Heise, piano sammen med Juhl Roland, bas og Rune Olsen, congas  på kajen i Sofie Jazz regi

Foto: Poul

Tys, tys bandet Det Hemmelige Band, hvor medlemmerne er unavngivne dukkede frem af skjulet og spillede en hemmelig koncert på kajen i Overgaden Oven Vandet lørdag den 13. juli

Foto: Poul

Nulle og Verdensorkesteret i Sofie Kælderen lørdag den 13. juli. Elith ”Nulle” Nykjær, klarinet, Louise Albeck, sang og percussio, Mads Hyhne trombone, Marko Martinovic, piano, Bjørn Otto Hansen, trommer og Daniel Franck, bas.

Foto: Poul

Torsdag aften den 11. juli spillede Nikolaj Hess, piano, Marc Mommaas, tenorsax, Tony Scherr, bas og Ben Perowsky i Sofie Kælderen.

Foto: Poul

Torsdag den 11 juli skulle basisten Daniel Franck have spillet på kajen i Sofie Jazz regi, men i stedet var det tenorsaxofonisten, ungarske Gabor Bolla, som havde tid til at komme og sammen med Malte Arendal og Rune Fog Nielsen på henholdsvis trommer og bas leverede trioen  me-lodisk jazz, hvor fornemmelsen af melodierne trådte frem i improvisa-tionerne, og der blev givet plads til Rune Fog.

Tekst og foto: Bo

Kresten Osgood på trommer spillede onsdag den 10. juli med sit band, som foruden ham selv har Erik Kimestad, trompet Mads Egetoft, tenorsax, Matthias Petri, bas og Jeppe Zeeberg, piano i Sofie Kældren. At det her var trommeslageren, der var bandleder kom tydeligt frem ved præsentationen af numrene og det drive som Kresten Osgood gav til de øvrige bandmedlemmer, når de stod foran en improvisation

Tekst og Foto: Bo

I forbindelse med Copenhagen Jazzfestival havde Christianhavns Beboerhus tirsdag den 9. juli åbnet cafèen for avantgarde gruppen Mokuto. Mokuto har Lotte Anker på saxofoner, Peter Friis Nielsen på bas og Peter Ole Jørgensen på slagtøj, og Lotte Anker havde gang i både sopran-, alt- og tenorsaxen, som blev blev blæst i alle mulige retninger, mens Peter Friis Nielsen arbejdede med bassen som slagbas og Peter Ole Jørgensen holdt gryderne i kog med alskens slagværktøj.

Tekst og foto: Bo

Jacob Dinesen kuinne høres på kajen mandag eftermiddag, og tirsdag aften spillede han sammen med norske Erik Kimestad, trompet, Ziir Romme,. piano og Felix Moseholm, bas for et pænt besøgt Sofie Kælderen og det var en fornøjelse at høre, hvorledes Jacob Dinesen gav plads til de tre yngre musikere, så de fik lov til at udfolde deres kunnen.

Tekst og foto: Bo

Onsdag den 10. juli var der igen jazz på kajen. Tenorsaxofonisten Tomas Franck havde inviteret Rune Fog Nielsen på bas og Morten Hæsum på trommer sombacking for hans saxofonspil.

Foto: Bo 

Tirsdag den 9. juli spillede Tomas Franck, tenorsax sammen med Bjarne Roupè, guitar og Lasse Lundström bas på kajen ved Sofie Kælderen. Det blev til to sæt med afdæmpet kammerjazz, hvor der blev givet god plads til de tre instrumenter.

Foto: Bo

Tirsdag er torvedag, Christianshavns Torvenetværk inviterer hver tirsdag kl. 17 hen over sommeren til arrangementer på Christianshavns Torv for at skabe et torv, hvor folk har lyst til at holde en pause. Tirsdag den 9. juli kunne man opleve Lasse Funch Trio - dog uden Lasse Funch denne dag - bestående af Marek Konasky, tenorsax, Anders Fjeldsted, bas og Love Ekenberg, trommer spille en række velklingende mainstream jazz standards.

Tekst og foto: Bo

Søndag den 7. juli spillede det 18 m/k store Rudersdal Big Band en gratis koncert på kajen ved Sofie Kælderen. I front under nummeret "Do nothing till You hear from me" var barytonsaxofonisten Preben Rathgen.

Foto: Bo

På en blæsende men noget solrig eftermiddag fyrede Jakob Dinesen, tenorsaxofon, Felix Moseholm, bas og Jacob Artved, guitar tirsdag den 8. juli en række jazzbalader af på kajen ved Sofie Kælderen, mens et talrigt publikum lyttede og ambulancer drønede larmende gennem byen.

Foto: Bo

Senere tirsdag den 8. juli gav Jesper Thilo for et fuldbesat Sofie Kælderen sammen med Jacob Fisher, guitar, Søren Kristiansen, piano, Daniel Franck, bas og Janus Templeton en forrygende jazzkoncert, hvilket blev fulgt af megen bifald fra det lydhøre publikum.

Foto: Bo

Caribisk er en kvartet sammensat af Rune Kielsgaard i 2014, som har Jesper Zeuthen på altsax, Nis Bysted på guitar og Oliver Hoiness på guitar. Rune Kielsgaard spiller trommer. Tirsdag aften i Christianshavns Beboerhus spillede Nis Bysted og Rune Kielsgaard elektronisk, mens Jesper Zeuthen spillede lange glidende saxpassager og Oliver Hoines skiftede mellem akustisk og elektrisk guitar.

Tekst og foto: Bo

Lille Langebro åbnede mandag den 1. juli

Foto: Bo

Københavns Kommune modtog den 1. juli Lille Langebro fra Realdania. Den nye cykel‐ og gangbro er allerede åbnet, så københavnerne kan bruge den hen over sommeren.   København er for alvor ved at bliver broernes by, og 1. juli åbnede en ny cykel‐ og gangforbindelse over Inderhavnen. Forventningen er, at broen vil blive benyttet af 10.500 cyklister og fodgængere dagligt. Broen bliver en del af den grønne cykelrute Amagerruten, og vil navnlig flytte cyklister fra ”store”  Langebro, der ligger lige ved siden af. Men for mange vil den også udgøre et alternativ til  Knippelsbro. Herudover er forventningen, at broen vil trække flere fodgængere fra Indre By ned ad  Vester Voldgade, som kommunen i 2013 omdannede til en gade med bedre forhold for cyklister, fodgængere og ophold. Det skal medvirke til at skabe mere liv på havnekajen langs Det Kongelige  Bibliotek, BLOX og Kalvebod Bølge.

Martin Andersen Nexø 150 år

Tegning: Anne Marie Steen Pedersen

Martin Andersen Nexø, kendt for bl.a. "Pelle Eroberen" og "Ditte Menneskebarn", blev født den 26. juni 1869 i Sankt Annæ Gade 33 på Christianshavn altså for 150 år siden. Senere flyttede familien til Bornholm.
Nexø‐fonden fejrede Nexøs fødselsdag lørdag d. 22. juni i Arbejdermuseets festsal, og på selve fødselsdagen d. 26. juni blev der opsat en mindeplade i Sankt Annæ Gade  33, hvor Henrik Yde, der for nyligt har udgivet et stort værk om Martin Andersen Nexøs  liv og værk, fortalte om Nexøs første år og forholdene på Christianshavn på tidspunktet for Nexøs fødsel.

Kilde: Lisbeth Gundlund Jensen

Minoriteternes Grundlovsdag

Onsdag den 5. juni afholdt Christiania sin traditionsrige Minoriteternes Grundlovsdag med mange fremmødte og med to hovedtalere, i år henholdvis Eva Smith, dr. jur. prof. emerita: ’Er Grundloven til for Minoriteter?’ og Ole Grünbaum, provo og forfatter: ’Hjertets Grundlov’

Foto: Nils Vest

Eva Smith indledte sin Grundlovstale "ER GRUNDLOVEN TIL FOR MINORITE-TER?" med ordene: "Jeg vil indlede med at takke for invitationen. Jeg synes, det er en meget fin tradition, I har her.
Vores grundlov daterer sig fra 1849 og er en af verdens ældste.
Samfundet så meget anderledes ud dengang. Det kan illustreres med, at ved en ændring af grundloven i 1915 fik kvinderne stemmeret.
Grundlovsændringer er meget vanskelige at gennemføre. Ikke alene skal Folketinget stemme for, og det skal bekræftes af et nyt Folketing efter et valg, men der skal også gennemføres en folkeafstemning, hvor mindst 40% af de stemmeberettigede stemmer for. I 1953 indførtes en række ændringer af mere teknisk karakter, som blev båret igennem af folket ved, at ændringen samtidig muliggjorde at kong Frederiks ældste datter fulgte ham på tronen i stedet for hans bror og dennes søn.
Så en grundlovsændring, der i højere grad beskytter menneskerettigheder, herunder minoritetsrettigheder, vil næppe kunne samle den fornødne folkelige opbakning..."

Foto: Nils Vest

Ole Grünbaum indledte sin Grundlovstale ’Hjertets Grundlov’ med ordene: "Kære venner. Hvis man vil ændre et samfund, især til det gode, så er det ikke nok med politiske partier. Der skal bevægelser til. Bevægelse er et smukt ord. Dels fordi det er smukt når noget bevæger sig. Dels fordi det er endnu smukkere, når mange gør det sammen. 
Men det store spørgsmål er: Hvor er vejen frem? Lige nu. .."

Foto: Nils Vest

Lørdag den 15. juni kæmpede 300 ryttere sig over de sidste af otte Tour de France bjerge for en verden uden sclerose. Blandt rytterne var Mikael Kamper, som bor i Sofiegade på Christianshavn.

Foto: Alberte Knudsen, projektkoordinator i Scleroseforeningen

Georg Stage nu med to togter årligt

Tekst og foto: owu

Sommer er det. En onsdag midt på eftermiddagen. I et hjørne af Holmen. Georg Stages smukke skrog og rigning. Klart solskin og sydlig vind omkring 5 sekundmeter.
En bus kører op på siden af fuldriggeren og giver slip på unge mennesker, der omgående går om bord på Georg Stage. Det er elever til det kommende sommertogt, der begynder på onsdag 26. juni med ”Kend Dit Skib” introduktion.
Skibet er netop i København efter forårstogt til Middelhavet, Irland, Færøerne, Svendborg og Christiansø.
Lørdag 29. juni begynder sejladsen med  træning i Isefjorden. Herfra går rejsen til Aalborg, hvorfra skibet deltager i årets Tall Ship Race over Bergen til Aarhus.
Fra Aarhus smutter Georg Stage over Helsingør til Haparanda. Dernæst til Helsinki og planlagt eksamen ved Christiansø.
Togtet afsluttes i København med værkstedsskole.
Vi har altså endnu et par sommerdage til at nyde det smukke skibs gæstebesøg på Christianshavn.

Musik og dans omkring Christianshavn.
København med fest og dans og glæde i sin havn.
Foto: owu -18. juni

Gælder kun cykler!! (Torvegade)

Foto:  Mortan Konoy

Nu kan Wilders Plads Marina redde liv med hjertestarter

Hjertestarteren, der er doneret af TrygFonden, er placeret uden for Havnekontoret på Wilders Plads 11a på Christianshavn i København, hvor den er tilgængelig hele døgnet

Når et hjertestop indtræffer, betyder hurtig hjælp forskellen på liv og død. Derfor har Wilders Plads Marina på Christianshavn taget initiativ til at få hængt en hjertestarter op på Wilders Plads 11a. Hjertestarteren, der er doneret af TrygFonden, hænger uden for Havnekontoret, så den er tilgængelig hele døgnet og kan ses på hjertestarter.dk 

Nemoland - Christiania

Pinsesøndag stod først Ida Red på scenen og leverede en flot koncert med velklingengende, melodiske numre foran et stort publikum.

Som optakt til nummeret "Idioter" bad Katinka Bjerregaard om en undskyld-ning fra danske skolelærere. Herværende netansvarlig og pensioneret folke-skolelærer har ikke haft Katinka som elev og ved ikke, hvad hun har været udsat for i sit skoleforløb, men på lærerstandens vegne siger jeg: "Undskyld, Katinka!"

Kl. 20 kom Katinka, som har Katinka Bjerregaard, vokal og ukulele, Simon Ask, guitar, Tobias Pedersen,trommer og Marie Hageltorn, vokal og tangentinstrument
 på scenen og spillede op til "fællessang", hvor især det kvindlige publikum sang med på Katinkas mere balladeagtige sange - en god oplevelse.
Sætlisten omfattede en lang række af bandets kendte ballader; Usynlige sår - Luftballoner - Idioter - Søndermarken - Pulverkaffe - Dunjakke - Peanu - t - Lad Dine Hænder Vandre- Sort Sol cover - To Veje - 2000 meter og ekstra numre: Rundt & Rundt - Vi Er Ikke Kønne Nok Til At Danse. De 
kan alle høres på Youtube - en mulighed, hvis man ikke overværede koncerten søndag.

Tekst og foto; Bo

Flere gange Pinsesøndag kunne små to personers kajakker medbringende en stor beholder ses i Christianshavns Kanal. Der blev samlet skrald.

Foto: Bo

Jette Gottlieb tilbage i Folketinget

I perioden 1994 til 2001 repræsenterede Jette Gottlieb Enhedslisten i Folketinget, og det netop afsluttede Folketingsvalg giver hende på ny adgang til Folketingssalen.

Tekst: Bo

Foto: Karina Tengberg 

LOFT OVER ELLØBEHJUL I KØBENHAVN

Foto: Bo

PRESSEMEDDELELSE:
Teknik‐ og Miljøudvalget skal næste mandag tage stilling til en forsøgsordning med udlejning af  elløbehjul fra kommunens arealer. Forvaltningen anbefaler, at der lægges et loft over antallet af  løbehjul, der må opstilles i byen.

Byhaven på Christianshavns Legeplads

Christianshavns netavis på besøg i Christianshavns Legeplads byhave. Billedet viser unge fra Børne Cafeen med hænderne i mulden sammen med Ditte, ansat i Børne Cafeen og George, ansat på legepladsen.

Børne Caféen  i Torvegade modtog tidligere på året Christianshavns Lokaludvalgs Anerkendelsespris 2018 på 10.000 kr. for byhaven på Christianshavns legeplads. En del af pengene er nu benyttet til at beplante store plantekasser med krydderurter på legepladsen. Når urterne er klar til høst henter Jesper fra Børne Caféen sammen med nogle børn urterne og benytter dem til  frokosten han laver til dem. Plantekasserne vandes dagligt efter en plan med forældre,  der vander på de enkelte dage.

Legepladsen rummer også plantekasser med familienavne på. Der er familier, som har deres helt egen kasse, som der dyrkes grøntsager i.

Tekst og foto; Bo

Søndagskoncert på Nemoland

Søndag den 26. maj åbnede Nemoland op for sommersæsonens koncerter. Kl. 18 indledtes aftenen med et minuts stilhed for koncerternes afdøde konferencier Master Fatman, og der var absolut stilhed blandt de mange fremmødte tilhørere. Stedets nye konferencier Per Vers introducerede sig selv og annoncerede aftenens første band Bo Evers.

Bo Evers gik på scenen med et band bestående af Jesper Pyskow, trommer, Rasmus Rude Christensen, guitar, Ander Nilou, guitar Emil Brun Madsen, bas
Koncerten bød på alt fra ny-klassikeren “Fred” over den tragikomiske ballade “ Et dansenummer” til den mere eftertænksomme sang “Hver anden weekend” plus meget mere alt lerveret i en smagfuld kombination af humor og alvor og med sprogekvilibrisme, så tilhørerne måtte spidse ørerne for at følge med.

Denne første koncertsøndag på Nemoland afsluttedes af Danser Med Drenge. Bandet , som består af Rie Rasmussen forsangerinde, Klaus Kjellerup, bas,  Henrik Stanley Møller, keyboards, Steffen Qwist, elektrisk og akustisk guitar, Morten "Oberst" Bolvig, keyboards og Kasper Langkjær, trommer leverede en gedigen koncertoplevelse for de mange tilhørere med deres repertoire af iørefaldende pophits.

Tekst og foto: Bo

Galloperiet - slut

Indtil 26. maj udstiller Linda Ejler Olsen en række acrylbilleder og litografier i Stadens Museum for Kunst. Ligesom det her viste billede af Tintin og Jerry, er motivkredsen i de øvrige billeder kendte tegneserie med tillagte tekster. Udstillingen kan ses af både børn og voksne, og man går smilende fra udstillingen.

Tekst og foto: Bo

Overgaden - slut

TO THE NOSTRILS OF TIME
Den egyptiske kunstner Khaled Kaddals værker arbejder på tværs af de kunstnerske discipliner og integrerer lyd og levende billeder i performative installationer. Han tager udgangspunkt i en socio-politisk æstetik med særligt fokus på kroppens sanselige hukommelse og dens evne til at genkalde sig og aktualisere minder via ex. smag, lugt og lyd. Til Overgaden skaber han en helt ny stedsspecifik installation, hvor bl.a. lydsiden og mere end et ton muldjord spiller en central rolle.

Læs mere

PRESS PRINT!
Med et kærligt hint til Overgadens historik som gammelt trykkeri præsenterer PRESS PRINT! en håndfuld aktører fra den gren af den danske kunstscene, som beskæftiger sig med grafik og print-mediet. Igennem de fem projekter sættes fokus på krydsfeltet mellem nye digitale teknologier og traditionelle grafiske håndværk.

Læs mere

Borgermøde i Strandgade

Plejehjem Nu inviterede den 23. maj christianshavnere til et borgermøde ved Miljøstyrelesens rømmede bygning i Strandgade. Mange var mødt op til arrangenmentet, som omfattede taler og underholdning. Nulle, Louise, Anders Riis Hansen, Søren Berggren leverede i sikker stil en god gang vellydende main street jazz for de mange fremmødte på kajen mod Inderhavnen.

Anne Marie Helger og Peter Larsen var også inviteret, og meget underholdende fyrede Peter Larsen rablende bredsider af mod naboer og politiske partier og Anne Marie Helger kom forsigt, konstruktivt med forslag til, hvad et plejehjem på Havnen kunne indholde af aktiviteter for dets beboere. Begge sluttede med forslag til, hvad plejehjemmet skulle hedde.

Medlemmerne af Plejehjem Nu afsluttede underholdningen ved sammen med Anne Marie Helger og Peter Larsen ved at en introducere en slagssang for et plejhjem på Christinashavn

Fungerende sundheds- og omsorgsborgmester Claus Mygind var inviteret til at holde tale, og Christianshavnerens udsendte fik efterfølgende mulighed for en kort snak og et foto.

Tekst og foto: Bo

Plejehjem NU - gruppen, hvis medlemmer er: Tine Utzon-Frank, Gini McGrail, Hildur H. Jóhannesdóttir, Elsa Lauritzen og Britta Krogh-Lund, fremlagde 3 hovedkrav, som de fremmødte christianshavnere støttede
- Staten skal afgive Strandgade 29 til Københavns Kommune til en fornuftig pris!
- Den nye regering skal ændre den stramme økonomiske ramme for plejehjemsbyggeri!
- Regeringen skal ændre kurs, så vi kan få et lokalt plejehjem på Christianshavn NU!

Arkivfoto: Bo

Christianshavnerprisen 2019, som uddeles af Christianshavns Beboerhusforening, gik i år til Nulle og Verdensorkestret. Prisen uddeles for en aktivitet som gavner christianshavnerne, for udvist mod, civil ulydighed eller almindelig sprælskhed. Prisen blev overrakt ved en reception i Beboerhusets café den 20. maj af Beboerhusforeningens formand Birna Jónsdóttir, som påpegede, at Nulle og Verdensorkesteret virkelig havde fortjent prisen for de mange gange de har stillet op og støttet store små arrangementer, og ikke mindst på det sidste, hvor orkestret har glædet med koncerter på mandagsaftener med en lokal berømthed som gæst.
Efterfølgende gav Nulle og Verdensorkestret koncert med special guest denne aften Dale Smith

Elith ”Nulle” Nykjær, Klarinet og Mundharmonika
Louise Albeck, Sang og Percussio
Mads Hyhne og Ole ”Fessor” Lindgreen, Trombone
Marko Martinovic, Piano
Bjørn Otto Hansen, Trommer
Daniel Franck, Bas

Tekst Marie Markus

Chr. d. 4. foran Børsen

Hans Pauli Olsens underfundige udgave af Christian den 4. stående på Rundetårn og flankeret af Børsens dragespir og Rosenborg Slots tårn.

Foto: Bo

Københavns Kommune giver tilladelse til opstilling af B&W-arbejder

Københavns kommune har givet foreningen “B&W-arbejder ved Christianshavns Kanal” tilladelse til at opstille en figur af en B&W-arbejderen ved Børnehusbroen. Så nu går jagten ind på de ca. 500.000 kr., som foreningen skal bruge for at realisere projektet. Foreningen har fået 3 år til at skaffe pengene.
Billedhuggeren Jens Galschiøt har tidligere været nævnt som en mulighed til udførelsen af skulpturen.

Forfatterskole

Som den første af fire elever i et skrivefællesskab læste Iben sin historie om professorerne Tys, Dolme, Saltstang og Klidstrup

For 3. år i træk afholdt Christianshavs Gymnasium en årlig eftermiddag med oplæsning af elevers arbejder i gymnasiets forfatterskole. Årets tema var dystopi - mørke tekster fra et mørkt univers, men med en snert af humor.
Fire elever, Iben, Freja, Siri og Malte var fire professorer, som arbejdede sammen i en nær fremtid et sted i Universet. Dette skrivefællesskab havde resulteret fire sammenhørende fortællinger - spændende.
Efterfølgende havde Rackel, Johanne og Malte egne fortællinger, som de gav prøver på.

Tekst og foto: Bo

Natasja Lee Dickinson i Beboerhuset

Natasja Lee Dickinson spilede og sang tirsdag d. 14.maj i Christianshavns Beboerhus sammen med Frank Borgaard Jensen på kontrabas og Hans Ole Madsen på banjo og guitar.
Natasja Lee Dickinson sang med klangfuld til tider rå stemme egne sange på både dansk og engelsk med en Janis Joplin sang som undtagelse. Musikstilen er nærmest folkrock og teksterne er samfundsobserverende og fremførtes med kontakt til publikum.
Frank Borgaard Jensen og Hans Ole Madsen leverede et fint rytmisk akkompagnement, så trioen fremstod som en heltstøbt helhed.

Tekst og foto: Bo

Ambassadekoncert for violin og klaver

Tirsdag d. 14. maj fejrede den TjekkBeiske Republiks Ambassade og Den Slovakiske Republiks Ambassade i København hundrede året for relationer med Danmark ved at inviterer til koncert i Christians Kirke med to tjekkiske virtuoser, pianist Lucie Kaucká og violinist Lada Vester Fedorova.
I et fint afstemt sammenspil mellem de to musikere lød der toner af Beethoven, Jacob Gade, Josef Suk, Niels V. Gade, Astor Piazolla, Smetana og Pablo de Sarasate, hvilket afstedkom et fortjent bifald fra det fremmødte publikum

Tekst og foto: Bo

Træerne i Knippelsbrogade fældet

Claus Horn opdagede onsdag den 8. maj, at 10 træer i Knippelsbrogade på Christianshavn var fældet, hvilket han meddelte Christianshavneren. Han skrev desuden, at yderligere 10 træer skal fældes torsdag den 9, maj.

Billedet viser, at der er fældet træer, og ja, alle træer i Knippelsbrogade er væk, for der skal efter sigende rejses en skurby i forbindelse med ombygningen af Ørkenfortet.

​Knippelsbrogade - Google Map billede fra juni 2017

Tekst og foto: Bo

Mjølnerparkens beboere kikker efter genhusningsmuligheder på Christianshavn

Beboere fra Mjølnerparken besøger i disse dage Bo-Vitas boligafdelinger i København. Blandt andet har de besøgt tre af boligselskabets boligområder på Christianshavn. Formålet med besøgene er at de skal se afdelingerne og få mere viden om hvilke muligheder der kan være for de beboere, som ønsker frivillig genhusning nu. 
 
Tekst og foto af journalist Karen Vistesen

Christianshavns Bogfestival 2019

Klokken 12 lørdag den 27. april åbnede  Rikke Forchhammer og Susanna Sommer fra foreningen  Sangvær Christianshavns Biblioteks årlige bogfestival i Hal C med fællessang. Rikke Forchhammer akkompagnerede bl. a "Man binder os på mund og hånd".

Kim Fupz Aakeson var den første forfatter på podiet lørdag den 27. april og som et nyt tiltag var han i samtale med fængselspræst Erik Asbjørn Adrian om hans bog "Bådens navn", hvis hovedperson er fængselspræsten Susse, som undlader at hjælpe sin mand Mogens, da han falder overbord fra deres sejlbåd, og derved martres af skyld, skam og sorg.

Læs og lyt

Morten Pape, som har skrevet bogen "Guds bedste børn", stod alene på scenen og fortalte om den virkelige hændelse, der ligger til grund for bogens handling. Med fortællingen ønskede Morten Pape at undersøge, hvordan drabet påvirkede både de efterladte og forbryderne.

Læs og lyt

Helle Helle var  på scenen i en samtale med bibliotekar Rasmus Riiskær om hendes seneste roman "de", et portræt af en 16-årig pige og hendes mor.
Mor og datter har et nært indbyres forhold, præget af kærlighed, men med døden tæt på, da moren rammes af sygdom. Romanen er skrevet i nutid med replikker i datid, hvilket forhaler det uundgåelige, at moren skal dø. Romanens sprog er knivskarpt og præcist uden overflødige ord.  Helle Helle fortæller som eksempel  om tre steder i manuskriftet, hvor hun havde benyttede ordet "vakle"og efterfølgende erstattet 2 af stederne med andre ord.

Læs og lyt

Mathilde Walter Clark fortalte i samtale med Tonny Vorm om "Lone Star", en fortælling om hendes amerikanske rødder. En far, som hun har haft kontakt med igennem breve og uregelmæssige besøg i Danmark, 4 søskende, som hun deler far med og en frygtindgydende stedmor.
"Lone Star" er også en fortælling om Mathilde Walter Clarks rejse sammen med faderen til de steder, hvor hendes amerikanske familie hører hjemme. Mathilde Walter Clark fortalte om, hvordan hun som vegetar i familiens hjemby i Texas var nødt til at ændre sin kost, da der på restauranterne ikke serveredes grøntsager. 

Læs og lyt

Karen Fastrup var i samtale med Anja Majbritt Brygmann om hendes roman "Hungerhjerte".
"Hungerhjerte" handler om forløbet med Karen Fastrups egen indlæggelse på en psykiatrisk afdeling i 2015. Bogen handler om, hvad der førte til indlæggelsen, selve indlæggelsen, og hvad der kunne ligge til grund for hendes sygdom. en altfortærende hunger efter at blive elsket og høre til, som har fulgt hende siden, hun var barn. 
 Karen Fastrups autofiktive roman indeholder fire platforme: familien, kærlighen, forfatterskabet og sygdommen, og det er omkring disse fortællingen bevæger sig.

Læs og lyt

Hanne Richardt Beck var den sidste af de seks nominerede forfattere til årets Dr Romanpris på scenen. Hun indledte med at fortælle om en vrede, som havde sit udspring i neoliberalismen fremtræden i 80'erne, hvor fælleskabsfølelse ændredes til at være sig selv nok. Denne vrede satte i 2016 gang i hendes roman "For enden af perronen", et portræt af fire personer fra den spæde start på deres voksenliv til de er godt oppe i de midaldrende år og en beskrivelse af de skiftende tider henover fire årtier fra 1982 til 2017.

Læs og lyt

Mikael Rømer indledte med at fortælle, at han er uddannet journalist og har arbejdet på Christiansborg.
I 2018 debuterede Mikael Rømer som krimiforfatter med bogen "Tom Ruslands Manuskript", og her trækker han på sin erfaring fra Christiansborg og benytter den i bogens fiktive univers om matroser og erhvervsjournalister, den danske stats våbensmugling og de konsekvenser, det får.
Mikael Rømer definerede "Tom Ruslands Manuskript" som en genrerbastard, ikke en egentlig krimi, men alligevel gæstede han Krimimessen 2019 i Horsens Statsfængsel.

Katinka Bjerregaard afsluttede en lang dag i bøgernes tegn i Hal C arrangeret af Christianshavns Bibliotek.
Katinka indledte med sangen  "Rundt & Rundt"  og fortalte, hvorledes hun som 12-årig lærte at læse efter at have stiftet bekendtskab med Benny Andersens børnebog "Snøvsen", hvilket hun fulgte op med "Du Rejser".
Videre fortalte Katinka, at hun efter at have lært at læse samlede på ord, og inden hun fortalte om sin vrede mod sine lærere i folkeskolen, sang hun "Søndermarken" og derefter "Idioter", som er en reaktion på hendes skoletid.
Jesper Wung-Sungs roman "En anden gren" har været en stor inspiration for Katinka, hvilket kommer til udtryk i sangen "To Veje".
Sangen "2000 meter i frit fald" handler bl.a. om Christianshavn, hvor Katinka er vokset op og den efterfølgende sang "Måske" er indstillet til den nye udgave af Højskolesangbogen.
Katinka Bjerregaard sluttede med "Vi Er Ikke Kønne Nok Til At Danse" - Katinkas slogan.

Tekst og foto: Bo

Bogskabet står...

i Overgaden neden Vandet, hvor Bådsmandsstræde løber ud i Christianshavns Kanal.
En læser har bedt om en mere præcis angivelse af, hvor det bogskab, som omtales i Christianshavnerens majnummer side 2, står.
Bogskabet er en del af en større papir/plastsortering og ser ud til at have stået i længere tid på kajen.

Tekst og foto: Bo

Klarinetklassen i Christians Kirke

Richard Shaw spiller Sonate for klarinet og klaver op 120 no 2 Es-dur af Johs. Brahms sammen med Charlotte Tanning

Yulong Yin spiller Koncert for klarinet i Es-dur opus 74 af Carl Maria von Weber, klaver Charlotte Tanning

Inga Beate Bøe spiller tre stykker for solo-klarinet af Igor Stravinsky

Theodore Mavrakis spiller Hommage a Manuel de Falla af Bela Kovacs

Torsdag den 2. maj gav unge talenter fra klarinetklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium fyraftenskoncert i Christians Kirke. De unge klarinetister, som kommer fra Australien, Kina, Norge og USA, er i slutfasen af deres musikuddannelse, hvilket tydligtvis kunne høres på deres fremførelse af klassiske kompositioner fremragende akkompagneret af Charlotte Tanning.

Tekst og foto: Bo

Fjelding på Fingerbøllet

Fredag den 26. april gav Fjelding en release koncert på Fingerbøllet. Bandet, hvis medlemmer er Mikkel (Lead vox and Guitar), Tommy (Guitar & Vox), Kenett (Bass & Vox), Christian (Guitar), Roan (Drums), afleverede for det fuldpakkede værtshus dets seneste udgivelse "Into the Light"

Foto: Bo

Mads Bjørn og venner

Mads Bjørn Lundsgaard gav en lille releasekoncert i Christianshavns Beboerhus fredag den 26. april sammen med sine to venner, Christoffer på guitar og Jonatan på Klarinet. Koncerten omfattede 6 dansksprogede sange:"Mens vi venter på tog", "Et brev fra Berlin", "Mand i månen", "Den øredøvende stilhed", "Sommerfugledalen" og til slut "Sangen om venskab". Især syntes "Sommerfugledalen" at falde i publikums smag, måske fordi den handlede om at læse Inger Christensen under et sabbatår på Christianshavn. En fin lille koncert og nogle af numrene kan høres på YouTube

Tekst og foto: Bo

Otto er...

Jesper og Otto på vej hjem efter en tur på Volden
Foto: Bo

Otto er ikke et næsehorn som i Ole Lund Kirkegaads kendte børnebog. Otto er Jespers førerhund, og så er hun en hunhund, en tæve, som måske ved en fejltagelse har fået et drengenavn, I majnummeret af Christianshavne-ren kan Du læse om Jesper Andersen og Otto, som bor på Christianshavn, tager på arbejde med Metroen og går ture på Christianshavns Vold.

Betonskyer over Christianshavn analyseret

Eksperter hos Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital har vurderet, at de store mængder betonstøv, som har dækket store dele af Christianshavn de seneste måneder, ikke giver anledning til længerevarende sundhedsfare.
Dette står klart, efter Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning mandag den 15. april modtog en rapport på baggrund af de luftprøver Force Technology, der er et godkendt teknologisk serviceinstitut, foretog på Christianshavn på kommunens foranledning.

Kilde: https://www.tv2lorry.dk/artikel/betonskyer-paa-christianshavn-nu-er-stoevet-analyseret

Rejsegilde i forbindelse med renoveringen af ”Den Gule Misundelse”

Rejsegildet blev naturligvis fejret med hurraråb og servering af pølser, øl og vand til håndværkerne og de indbudte gæster
Foto: Karen Vistesen

Fredag 12. april kl 11 var arbejdet så langt fremme med renoveringen af boligafdeling Wilders Plads – også kendt som ”Den Gule Misundelse”, at der kunne holdes rejsegilde på byggepladsen med deltagelse af Bo-Vitas ledelse, byggeudvalgsmedlemmer, håndværkerne og Bo-Vitas samarbejdspartnere samt beboere fra afdelingen.

Christianshavns hvide gader

I december måned påbegyndte Københavns Kommu at gruse Christianshavns brostensgader. Umiddelbart en god idè for det blev mere behageligt at cykle på brostenene, og det virkerde også støjdæmpende på biltrafikken.
Men materialet, som der blev gruset med var nedknust beton, hvilket betød, at der lagde sig et søle i de regnvåde gader og efterfølgende et hvidt lag støv, når gaderne tørrede op.
Billedet er fra den 12 april, hvor et arbejdssjak er i færd med at rense Christianshavns Voldgade for betonstøv.

Læs mere

Tekst og foto: Bo

Kofoeds Skole - Erik Oluf Frederiksen

Tidligere medarbejder Erik Oluf Frederiksen ved Kofoeds Skole fortalte mandag den 8. april om dengang Kofoeds Skole lå på Christianshavn i det nuværende Christianshavns Beboerhus.
Fortællingen fandt sted i Biffen på 1. sal i Beboerhuset og de forholdsvis mange tilhørere sad i biografstole fra Atlantic Bio, Christianshavns sidste biograf.
Dengang i 70'erne lavede den anerkendte fotograf Viggo Rivad en række billeder fra Koefoeds Skole, og Erik Oluf Frederiksen  indledte sine fortælling om personer tilknyttet Kofoeds Skole med at vise aftryk af en del af denne billedserie.
Med udgangspunkt i at Erik Oluf Frederiksens fortællinger var hans oplevelser, fortalte han om en periode sammen med sangeren og sangskriveren Jan Toftlund, hvor en mindre gruppe fra Skolen rejste land og rige rundt og lavede musikteater om Kofoeds Skole på forskellige uddannelsesinstitutioner.
Efterfølgende fortalte Erik Oluf Frederiksen om Henry, frisøren, som klippede for en flad fem krone og kunne leve billigt ved at finde gratis spisestede rundt om i København. Der var  skrædderen, som altid havde sin dør lukket måske for at kunne ryge sine cigarer i fred, og så var der skibskokken, som selv ville bestemme sit mandskab i køkkenet.

Tekst og foto: Bo

Biens bankoaften

To gange årligt afholder Christianshavns filantropiske forening Bien bankoaftener for lokale beboere og andre dedikerede bankospillere. Formålet med arrangementet og Biens øvrige tiltag er at samle penge indt til betrængte familier med børn i konfirmationsalderen - sidste år fik 3 familier hjælp, og det er lykkeligvis ikke mange, så Bien yder også hjælp til pensionister, som må klare sig med den nøgne folkepension.
Til bankospillet torsdag den 4. april var omkring 80 bankospillere samlet i CIK's klublokale, og som sig hør og bør råbte en deltager "Banko!" allerede, da første tal blev råbt op, men ellers var koncentrationen stor omkring bankopladeerne.

Tekst og foto: Bo

C4r4v4n på Nemoland

I vinterhalvårert afholder Nemoland på Christiania hver torsdag gratiskoncerter med forskellige dansk bands.
Torsdag den 4. april stod C4r4v4n på Nemolands diminutive scene og leverede en god gang rockmusik over for et entusiastisk publikum. Nemoland indendørs er langt og smalt, men trods det blev publikum ikke blæst ud af lokalet. Lyden var fint afstemt i forhold til lokalets størrelse og udformning.
C4r4v4n har følgende medlemmer: Jakob Hein (Guitar + vocals), Tone Lyngsø (Vocals + Guitar/Percussion), Anders Bergland (bass) og Anne Dalsgaard (drums+ backing vocals).

Tekst og foto: Bo

Lille Langebro på vej til Christianshavn

Onsdag aften kl. 20 den 02.04 ankom de fire broelementer til Lille Langebro til Christianshavn. Broelementerne er blevet fragtet på pram fra værftet i Rotterdam, hvilket har taget en lille uges tid. Broelementerne skal frigøres fra prammen og løftes hen på deres respektive pladser i Inderhavnen tæt på Langebro af kæmpekranen Hebo.
Arbejdet med at løfte elementerne på plads sker de kommende dage, og imens vil Københavns Havn blive spærret for gennemsejlende trafik fra Frederiksholms Kanal og til Langebro i tidsrummet kl. 06.00-18.00. Herefter vil broen være monteret og justering og test af broen går i gang.
Lille Langebro åbner for gående og cyklister efteråret 2019.

Tekst og foto: Bo

I dagtimerne vil det være muligt at se Lille Langebro i sin samlede længde, men efter fyraften brydes broen op, så det ikke er muligt at passere Inderhavnen over den.

Mens vi venter på...

Mandag den 1. april spillede Nulle og Verdensorkesteret en god gang veloplagt jazz foran et pænt besøgt Christianshavs Beboerhus . Orkestret var fyldt med energi, hvilket resulterede i en vis indbyrdes løssluppenhed medlemmerne imellem. Senere på aftenen ankom aftenens gæst, Peter Larsen direkte fra Skuspilhuset, hvor han som sociologen Jørgen Andersen  opfører stykket "Mens vi venter på Irakkommisionen"

Tekst og foto: Bo

... og så kom Peter Larsen iført spejderuniform, men transformerede sig senere til Erna Iversen

Foto: Kitty Bendiksen

ENDNU ET POSTHUS ER ÅBNET PÅ CHRISTIANSHAVN

På posthusets åbningsdag gav den flinke kioskejer hundekiks til Molly.
Foto: Bo

Christianshavnerne er glade for at handle på nettet. Og det i sådan en grad, at PostNord har slåret dørene op til yderligere et posthus på Christianshavn for at gøre plads til de mange pakker. 28. marts åbnede et posthus hos Mini Købmand på Bodenhoffs Plads.
I posthuset hos Mini Købmand kan kunderne hente og sende breve og pakker samt købe frimærker og pakkeporto. Alle posttilbud kan benyttes i hele butikkens åbningstid, som er alle ugens dage fra kl. 9.00-19.00.

Christian Dahl Svendsen
Kommunikationsrådgiver

Anne Eltard Kvartet

Med titlen på Anne Eltards nye ep-udgivelse "Lad lyset leve" gav  Anne Eltard Kvartet en release koncert i Christianshavns Beboerhus fredag den 29. marts.
Kvartetten, som består af Anne Eltard – violin og sang, Peter Klitgård – guitarer, Anders Pedersen – Cajón og percussion og Nicolai Land – Kontrabas og ukulelebas,  lagde ud med titelnummeret og fulgte det op med henholdsvis Kai Normann Andersen melodier, ep-ens øvrige tre numre og numre fra enkommende lp-udgivelse.
Med velfortjent begejstring blev kvartettens musik modtaget af et talstærkt publikum.

Tekst og foto: Bo

Vilde Græs og JT på Loppen

TJ anses som en lovende dansk singer-songwriter, hvilket han tilfulde levede op til fredag den 29. marts, hvor han ene person havde indtaget musikscenen i Loppen.
Med en stemme, som viste tegn på en vis råhed, sang og spillede JT en række egne numre, som var forfriskende enkle i tekst og musikalsk udtryk.

Fredag den 29. marts optrådte Vilde Græs på Loppen, hvor bandet bl.a. præsenterede debutalbummet "Vilde Græs"
Med Vilde Græs har Morten Aron Larsen fra Spids Nøgenhat samlet et nyt hårdtslående band. Musikken er folkrock dybt plantet i den danske muld, hvilket illustreredes af bagtæppet, som var filmstumper fra danske landskaber. Morten Aron Larsen svinger guitaren i Vilde Græs, men står derudover også for lead vokalen med danske tekster, og bakkes op af Theis Boisen Hansen på bas, Lars Bang Petersen på guitar, Søren Pilegaard Hansen på klaver og orgel og Frederik Leo Hansen på trommer og percussion.

Tekst og foto: Bo

Onsdags koncert II

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium præsenterede en af sine velkendte onsdagskoncerter på Nordatlantens Brygge onsdag 27. marts.
Programmet bød på værker af Heise, Weyse og Lange-Müller, som blev sunget af Helle Gössler, sopran og akkompagneret af Ruben Høgh, klaver, og på et værk af henholdsvis Bent Lorentzen og Steen Pade udført af Flemming Viðar Valmundsson, accordeon.
Også denne onsdag var mange mødt frem for at lytte til den unge musikstuderende, og publikum blev ikke snydt.

Tekst og foto: Bo

Gule veste i aktion "Ren Vold" på Christianshavn

Christianshavnere iført gule veste er parate i Dronningensgade til at gå i aktion for at rydde op i henlagt affald på Christianshavns Vold.

Lørdag den 23. marts inviterede Christianshavns Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre by & Christianshavn for fjerde gang til Ren Vold dag, hvor christianshavnere fik mulighed for at indsamle skrald på Christianshavn.
Omkring 100 var mødt frem, både børn, unge og ældre, og de blev udstyret med gul vest, handsker, snappere, og poser til indsamling af skrald. Det indsamlede skrald blev, da aktionen sluttede kl. 14, afleveret i Beboerhusets gård.

Der blev også tid til at hilse på avishunden Molly.

Tekst og fotos: Bo

Onsdags koncert I

Vida de Leon, cello, og Ruben Høgh, klaver spillede Samuel Barbers Cellosonate opus 6. Ofte høres Babers "Adagio for strygere", så det var spændende at lytte til cellosonaten, som virkelig blev spillet i smuk samklang.

Onsdag den 20. marts afholdtes en koncert i Vor Frelsers Kirke arrangeret af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. På programmet var en cellosonate af Samuel Barber, et værk for marimba af Mantovani samt et stykke af S, Gubaidulina for cello og accordion De medvirkende var Jonathan Jakshøj, marimba, Vida de Leon, cello, og Ruben Høgh, klaver, samt Hjötur Páll Eggertsson, cello og Flemming Vithar Valdmunsson, accordion. Og kirken var pænt fyldt denne forårseftermiddag.

Jonathan Jakshøj indledte på marimba onsdagskoncerten med "Moi, jeu..." af B Mantovani, et slagtøjsstyk, meget imponerende spillet både hurtigt og langsomt og højlydt og så svagt, så toner lige anedes. Imponerende.

Hjötur Páll Eggertsson, cello og Flemming Vithar Valdmunsson, accordeon sluttede koncerten med "in croce" af Sofia Gubaidulina. Man kunne blive i tvivl om stykket kunne gå under betegnelsen musik, men måske lydmaleri, hvor de to instrumenter krydser hinanden i det dybe, mørke og i det høje, lyse.

Tekst og foto: Bo

Overgaden

Frem til den 17. marts kunne Anne Baks installationer Hermit opleves på Overgaden. Udstillingen var fortællingen om kunstnerens mentale reaktioner på at leve totalt isoleret i en svensk skov i en måned. Adgang til udstillingen skete gennem en sluse, hvor en frise med 30 selvportrætter fortalte om kunstnerens skiftende sindstilstand under opholdet. Det var stærke sager. Anne Bak ses længst til højre. 
Udstillingen er slut.

Tekst og foto: Bo

I år har Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse besluttet at diplomere fire miljøer, som udgør en særlig kvalitet for København – og/eller som rummer potentiale til at udvikle sig til noget særligt for København.
Nyholm er et af disse miljøer og derfor har vi fået et diplom, som påskønnelse vores arbejde for at bevare og udvikle øen. Det gav anledning til store smil og yderligere energi til at for fortsætte vores arbejde. 
Kilde: https://christianshavnslokaludvalg.kk.dk/nyheder/paaskoennelse-af-vores-arbejde-for-nyholm

Borgermøde om Nyholm

Mange københavnere var mødt op i Arkitektskolens auditorium 6, Danneskiold-Samsøes Allé tirsdag 26.februar til Christianshavns Lokaludvalgs fortsatte dialog om Nyholms fremtid med oplæg af stadsarkitekt Camilla van Deursstads, kulturhistoriker og museumsinspektør Inger Wiene, arkitekt Lene Tranberg og landskabsarkitekt Jacob Fischer.

Stadsarkitekt Camilla van Deurs talte om Københavns udvikling som helhed og kom ind på, at i Køben-havn tænkes byliv før design af byrum, og byrum før design af bygninger, fordi det er byens liv, der skaber byen. Videre fremlagde Camilla van Deurs følgende:
Skab ny arkitektur med afsæt i Københavns egenart.
Byg videre på lokal egenart, så det styrker forskelligheden og det unikke.
Respekter eksisterende kulturvær-dier i bymiljøer, bygninger og byrum

Kulturhistoriker og museums-inspektør Inger Wiene gjorde rede for Nyholms historiske udvikling tilbage fra 1618 og frem til i dag herunder om Nyholms kulturhisto-riske værdi. Inge Wiene virkede noget skeptisk over for, om der på Nyholm var 22 fredede og 10 bevaringsværdige bygninger, som Camillaq van Deurs hævdede i sit oplæg.

Arkitekt Lene Tranberg, Lundgaard & Tranberg Arkitekter fortalte om erfaringer med byggeri langs havnen.

Landskabsarkitekt Jacob Fischer, GHB-landskabsarkitekter, fortalte om inddragelsen af christianshav-nere under udarbejdelse af planerne for Krøyers Plads, og herved fik en optimal plan for bygningernes og uderummenes placering og udformning.

Foto: Bo

Inuit Nutaat

Tekst: Lars Leche - foto: Det grønlandske Hus

Søndag den 24. februar var sidste dag i dette års Copenhagen Light Festival og dermed også afslutningen for SIIKUs lyskunstinstallation Inuit Nutaat på Christianshavns Torv.
Afslutningen blev markeret med en tale af David H. Péronard, som er den ene af de to kunstnere bag værket, og det grønlandske kor Erinarsoqatigiit/Sarpik, der lagde vejen forbi Torvet og sang både nye og gamle grønlandske sange. Der blev også budt på the, kaffe, varm saftevand, skibskiks og tørfisk.

Fastelavn i Beboerhuset

Ved fastelavnsfejringen i Christianshavns Beboerhus lørdag den 2. marts optådte den unge tryllekunstner Aske, hvilket han gjorde på en charmerende, underspillet facon, så det begejstrede publikum kunne komme i tvivl om, han havde styr på tryllerierne. Det havde Aske, og han var tilmed i stand til at inddrage det unge publikum i forestillingen.

Rulleskøjteprinssesen Tanja Zabell var konferencier og spredte god stemning blandt små og store deltagere i fastelavnsfejringen. Og mens Dj Walker spillede op til dans, fik hun både børn og voksne til at deltage i en omgang stopdans.

Der var en tønde af pap til de små,

og der var en tønde af træ til de større børn

Foto: Bo

Koncert i Sofie Kælderen

Nulle og Verdensorkestret spillede den 3. marts i Sofie KælderenMads Hyhne og Ole ”Fessor” Lindgreen, Trombone. Bjørn Otto Hansen, Trommer

Elith ”Nulle” Nykjær, Klarinet og Mundharmonika
Louise Albeck, Sang og Percussio
Marko Martinovic, Piano
Ida Hviid, Bas

Foto: Bo

Opklarende affaldstur

Tekst: Marie Markus
Foto: Bo

Miljøgruppen i Lokaludvalget havde den 28. februar arrangeret en tur til affaldshåndteringsfirmaet HCS  (Hans Christian Svendsen) i Hvidovre. En ret fantastisk virksomhed som viderebefordrer, behandler,  sorterer osv. vores affald, samtidig med at de tænker på både miljøets og personalets velbefindende. Vi kan nu bl. a.  fortælle, at historien om, at det er ligegyldigt om man sorterer sit affald, for alt blandes  alligevel sammen senere; Den er ikke sand, det adskilles yderligere.

...læs videre

På 50 års dagen for rydningen Sofiegården på Christianshavn samledes 50 tidligere beboere i Christianshavns Beboerhus for at huske og fortælle om tiden da de boede i det daværende Sofiegården, som siden 1965 og frem til den 27. februar 1969 havde været kollegie for unge mennesker. Og der blev fortalt, vist billeder og en film fra tiden og der blev også til et besøg i det nuværende kollegie Sofiegården, hvor et banner med teksten "Sofiegården overgiver sig aldrig". Alt sammen organiseret af Lisbeth Brekling og Britta Lillesøe.

Foto: Bo

Britta Lillesøe skælder politiet ud under rydningen af Sofiegården i februar 1969. (Foto: Jesper Stormly Hansen © Scanpix)

50 år siden rydning af Sofiegården
Den 27. februar 1969 ryddede politiet den besatte beboelse Sofiegården på Christianshavn. Københavns Kommune vurderede de syv huse til at være ubeboelige og besluttede, at de skulle rives ned. Men en gruppe unge boede der ulovligt i 4-5 år. Sofiegården blev centrum for 'slumstormerbevægelsen', der blev starten på Christiania og BZ-bevægelsen.

Se dr.dk

Inuit Nutaat på Christianshavns Torv

Foto: Bente Nielsen

Søndag den 24. februar var sidste dag i dette års Copenhagen Light Festival og dermed sidste  chance for at se SIIKUs lyskunstinstallation Inuit Nutaat på Christianshavns Torv. Festivalens sidste dag og byder på en tale af David og Rasmus, de to  kunstnere bag værket, og efterfølgende sang det grønlandske kor Sarpik et par sange.

I samarbejde med Det Grønlandske Hus i København og Nordatlantens Brygge anvendte SIIKU  Grønlandsmonumentet som scene for en ny iscenesættelse af “Grønlænderen”. Den høje sokkel omgives af kantede, hvide højglans paneler med lysende  kanter, som en højteknologisk gengivelse af den grønlandske natur med sneklædte fjelde og  isbjerge. Selve fangerskulpturen indrammes af en cirkel med dynamiske lyskilder. En cirkel som  både refererer til det grønlandske flag, og som sætter grønlænderen i centrum. Titlen  Inuit Nutaat er grønlandsk og betyder “Nye Mennesker” og hentyder til at befolkningen i  Rigsfællesskabets nordlige afdeling er en mere kompleks og moderne størrelse end fordomme og  Grønlandsmonumentet antyder.

Kilde: Det Grønlandske Hus

Kortfilmfestivalen 60Seconds præsenterer 10 korte svar på, hvad et hjem er i 2018

Christianshavns Metro tirsdag den 19.02.19

Foto: Bo

I perioden fra 19.-25. februar kunne man opleve 10 kortfilm gader og facader, blandt andet i Christianshavns Metro og på Trangravsbroen. Hver film var af 60 sekunders varighed. Bag udvælgelsen af de 10 kortfilm stod festivalens jury biografdirektør og journalist Kim Foss, instruktør Nicole N. Horanyi og billedkunstner Ann Lislegaard.

ISKRYSTALPRINSESSENS HEMMELIGHED

Tekst og foto: Bo

Animationsworkshop for børn i vinterferien
Tirsdag og onsdag tilbød Nordatlantens Brygge i samarbejde med ANIMA en animationsworkshop for børn mellem 8 og 13 år.
Med udgangspunkt i
den aktuelle udstilling på Nordatlantens Brygge, Iskrystalprinsessen lavede børnene en historie med figurer og baggrunde i flyttefilmsteknik (stopmotion). Derefter blev filmen optaget, billede for billede. Der blev lavet et lydmanuskript, hvor børnene lagde stemmer til de figurer, de havde skabt. Når filmen er færdigredigeret med  lydeffekterog lægges den på YouTube. 
Under kyndig vejledning fra animator Michael Beck Hussain og animationsinstruktør Annemette Karpen.arbejdede børnene med professionelt foto- og redigeringsudstyr.

Se Iskrystalprinsessen

Fredens Havn

Foto: Bo

Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), har indgået en aftale, som sikrer oprydning af Erdkehlgraven, også kaldet Fredens Havn i København.
Prisen for at fjerne omkring 90 skibe og vrag i Fredens Havn i København ventes at blive cirka 25 millioner kroner.

Læs mere

Kilde: www.dr.dk

Onsdag den 30. januar foretog Hovedstadens Beredskab en øvelese i Stadsgraven. En dukke blev smidt i vandet, og så var det dykkerens opgave at finde den.
Foto: Marie Markus

Onsdag d. 30. januar var det 50 år siden The Beatles gav deres sidste offentlige koncert på taget af Apple-bygningen i London, og det blev markeret med en Musiksalon på Christianshavns Bibliotek. Bibliotekar og musiker Laura Noszczyk fortalte, viste fotos og videoklip og gav en mulig forklaring på, hvorfor Beatles blev opløst.

Foto: Bo

Lørdag den 19. januar var der på en del af Christianshavns Torv opstillet borde med varmt tøj og soveposer. Et privat initiativ havde indsamlet tøj og soverposer, som med hjælp fra flere bikerklubber blev fordelt blandt nødlidende hjemløse. Uddelingen af har eksisteret i et par år, og initiativtageren har et klart ønske om at lignende arrangementer vil finde sted rundt om i Danmark.

Foto: Bo

Heerings Gård

I 1838 købte Peter F. Heering  Søkaptajn Hans Peter Kofoeds købmandsgård i Overgaden Neden Vandet. Efter købet fik stedet sit navn: Heerings Gaard, og her fremstilledes firmaets måske mest kendte produkt, kirsebærlikøren Cherry Heering frem til 1977, hvor Privatbanken købte stedet. Gårdens historie bliver her fortalt af Bank- og Sparekassemuseets daglige leder Martin Nøhr Åskov Hansen.

Foto: Bo

Nytårskur

Mange var mødt frem til den årlige nytårskur i Christianshavns Beboerhus fredag den 11. januar

Foto: Bo

Årets nytårstale blev holdt af plehjemsgruppen Nu, som har gjort politikere og borgere opmærksom på, at Christianshavn som eneste bydel i København ikke har et plejehjem for ældre lokale borgere, men at Miljøstyrelsens forladte bygning i Strandgade 29 vil være velegnet til formålet.

Foto: Bo

Flankeret af fotograf Pernille Kaalunds fotostater fra Nyholm fortalte Jens Loft om Christianshavns Lokaludvalgs visioner for det nedlagte flådeområde Nyholm. 
Siden forsvarsforliget blev indgået den 28. januar 2018 har Christianshavns Lokaludvalg været engageret i, hvilken fremtid Nyholm går i møde.
I det forgangne år har udvalget anmodet Forsvarsministeriet om at blive inddraget i lokalplansarbejdet, som borgernes talerør, og udvalget har arrangeret en byvandring og to borgermøder, for netop at skabe øget kendskab og opmærksomhed på øen.
Der er udarbejdet en pjece med  visioner og ønsker for Nyholm, som bruges til at gå i dialog med politikere og interessenter.
Lokaludvalget ønsker der etableres et samarbejde mellem København, Kulturministeriet og Forsvarsministeriet, og vi ser gerne, at der for dette helt centrale område i havnen udskrives en international idékonkurrence om at skabe en helhedsplan for hele Nyholm.
Den 22. februar afholdes et borgermøde i Bræddehytten på Nyholm. 
Kilde: https://christianshavnslokaludvalg.kk.dk/nyheder/politisk-fokus-paa-nyholm-i-det-nye-aar

Foto: Bo

Børnecaféen Genbrugsen i Torvegade og den bemandende legeplads på Christianshavns Vold fik Christianshavns Lokaludvalgs Anerkendelsespris 2018 på 10.000 kr. for deres samarbejde omkring etableringen af en lille byhave, hvor børn kan dyrke og høste grøntsager.
Foto: Bo

Efter en fornøjelig Christianshavnerquis slutte årets nytårskur i beboerhusets cafè, hvor Dire Straits Project spillede musik af ...

Foto: Bo

Foto: Bo

REVISIT: HANNE NIELSEN & BIRGIT JOHNSEN - Overgaden
Udstillingen er slut

I 2013 lancerede Overgaden udstillingsserien REVISIT, der dykker ned i institutionens egen historik. Siden har vi én gang årligt genbesøgt toneangivende udstillinger for i et nutidigt lys at undersøge nogle af de mange kunstneriske eksperimenter og nybrud, der har fundet sted i huset gennem tiden.
I år afsluttes serien med en stor præsentation af Hanne Nielsen og Birgit Johnsen. Kunstnerduoen hører til blandt de fremmeste eksponenter for dansk videokunst, og denne udgave af REVISIT giver mulighed for at gå på opdagelse i deres mangeårige og kompromisløse arbejde med videomediet.

Læs mere

Dyssevejen

Tekst og foto; Bo

Dyssevejen er asfalteret på hele strækningen fra Christmas Møllers Plads til Margretheholmen, en strækning på knapt 3 kilometer. Som trafikant, enten til fods eller på cykel, er det en rar følelse at være fri for den tidligere grusvej, som visse steder var hullet og fyldt med vand. Som beboer på strækningen er man nu, som en har fortalt fri for støv og skidt i sin bolig.

På det første stykke fra Christmas Møllers Plads til Dyssebroen er der anlagt 3 stationer med skildpaddebump, 3 hvert sted, for at undgå hutigtkørende cyklister. På stykket fra Dyssebroen til Margretheholmen er der anlagt 10 stationer med lignende skildpaddebump - 9 stationer med 3 bump og en station med 2 bump.

Når vejret tillader det, bliver arbejdet afsluttet med et slidlag på strækningen fra Dyssebroen til Margretheholmen.

En nytårshilsen fra Mortan Konoy

Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond generhverver Lille Mølle

Lille Mølle og personer fra Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond

Foto: Bo

Kulturministeriet anmoder om  Finansudvalgets tilslutning  til, at Nationalmuseet afhænder Lille Mølle uden offentligt udbud til en pris på 275.000 kr.

Der er foretaget en valuarvurdering af ejendommen, hvorved det vurderes, at der ikke er  knyttet nogen reel værdi til ejendommen. Dette skal ses i lyset af et markant renoveringsbehov, der ikke står mål med indtjeningspotentialet, samt at ejendommen er placeret på en lejet grund. Bygningen er desuden fredet. Ejendommen er på den baggrund værdisat til 200.000-350.000 kr. Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond vil således generhverve Lille Mølle samt størstedelen af indboet for en pålydende pris på 275.000 kr.

Kilde: Kulturministeriet

Når man sådan er på Christmas Møllers Plads og skal cykle gennem Christianshavn, er det jo slet ikke nogen dårlig idé at tage et lille hvil først. Men ligefrem at bruge vejskiltet så massivt at det bøjer af, så er det en overdrivelse!
17. december 2018

Tekst og foto: Mortan Konoy

Torsdag den13. december spillede Anne Eltard, Jimmy Krogsgård og Sten Haxø i Den Grå Hal, hvor Christianias årlige julemarked blev afholdt.

Foto: Bo

Foto: Bo

Frem til 20 december slog Magisk Julestue endnu engang dørene op til hyggelige og spændende dage i Gallopperiet. I år viste 18 arbejdende kunstnere hver deres bud til den originale julegave. Det hele foregik til levende musik, og der kunne nydes godt til ganen i  julestuens Cafe.

Tekst og Foto: Mortan Konoy

Det er slet ikke sjældent,  der bliver efterlyst/fremlyst en cykel på Christianshavn. Denne, der er iagttaget i,  Prinsessegade, bærer nok så meget præg  af,
 at den har stået stille meget længe - den er simpelthen, ganske langsomt, ved at blive kvalt af slyngplanter. Det er spændende med  junglestemning, op i mod den søde juletid.

PROJEKTIONER AF ÓLAFUR ELÍASSON
I anledning af Islands 100-års suverænitetsjubilæum den 1. december blev landskabsfotografier projiceret på Islands Ambassades del af pakhusets vestlige facade. Arrangeret af Islands Ambassade i samarbejde med Nordatlantens Brygge 

Foto: Bente Nielsen

Kirsten Sørensen, trofast medhjælp i Fedtekælderen igennem mange, mange år, stod for salget af sokker, huer, slumretæpper og meget andet til en billig penge ved Varmestuen Fedtekælderens årlige bazar lørdag den 24. november.

Foto: Marie Markus

Karen Fastrup og Sara Grabow på Christiaqnshavns Bibliotek

Den 26. november  besøgte forfatter Karen Fastrup og  sangerinde Sara Grabow Christiaqnshavns Bibliotek
Karen Fastrup er aktuel med romanen Hungerhjerte, som handler om forløbet med hendes indlæggelse på en psykiatrisk afdeling i 2015. Foran et talstærkt publikum fortalte hun åbenhjertigt om, hvad der førte til indlæggelsen, selve indlæggelsen, og hvad der kunne ligge til grund for hendes sygdom. en altfortærende hunger efter at blive elsket og høre til som har fulgt hende siden hun var barn. 
Hendes autofiktive roman indeholder fire platforme: familien, kærlighen, forfatterskabet og sygdommen, og det er omkring disse fortællingen bevæger sig.

Karen Fastrup er med sin bog Hungerhjerte med i konkurrencen om DR Romanprisen 2019.

Ligeledes tilstede denne aften var sangerinden Sara Grabow, og hun sang nogle numre fra sit seneste album EneRum. Hernævnte signatur, som ikke vidste, hvem Sara Grabow er, sad med en følelse af, at hendes sound var fra en svunden tid - 70'erne - smuk og følsom.
Sara Grabow spiller hver onsdag på Bispebjergs Ungdomspsykiatriske afdeling. Blandt andet med egne sange fra hendes seneste album EneRum, men hun synger også "Flyv Lykkefugl", hvilket hun fortalte om, og her gik det op for signaturen - Sara Grabows far er Knud Christensen, bedre kendt som Sebastian - og her ligger måske forklaringen til hendes sound.

Tekst og foto: Bo

Finske Myllyteatteri på Teaterøen

Den 22. og 23. november besøgte finske Myllyteatteri Teaterøen med forestillingen KOLGA.
Forestillingen 
KOLGA er dans og musik, og den er inspireret af stedet Kolga i det østligste Europa, hvor mennesker tager til for at søge efter ro - og er et portræt af det menneskelige sind.

Kolga er også et digt af Tommi Parko, et digt, hvis første strofe lyder:"Angel. No wind touches her, nor snow, nor a pine tree needle falling...", og således begyndte forestillingen med sang uden ord og en kvinde, som balancerede på kanten af verden, og sådan sluttede forestillingen, meget smukt, meget bevægende med store kropslige udfordringer for aktørerne.

Tekst og foto: Bo

Teknik- og miljøforvaltningen skal spare 37,4 millioner kroner til næste år

Legepladsen vil fortsat være bemandet til glæde for børnene i Anna Wulffs Børnehus

Et bud på besparelse går på, at man skal lukke de 26 bemandede legepladser i København, herved fjernes 97 pædagogiske stillinger. Men det forslag har allerede mødt stor modstand hos både Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, og seneste nyt er, at forslaget er taget af bordet. De bemandede legepladser vil fortsat være bemanderde og således også legepladsen på Christianshavns Vold.
At lukke Københavns bemandede legepladser virker ikke klogt, når man tænker på, at de i dagtimerne benyttes af byens skoler, børnehaver og fritidsinstitutioner.

Tekst og foto: Bo

Chokoladebutik i Overgaden Oven Vandet

Tekst og foto: Bo

Torsdag den 25. oktober kl. 16 åbnede chokoladeforretningen Confecture Copenhagen i Overgaden Oven Vandet 40. Siden juni har forretningens indehaver Patrick Pörtner arbejdet med at istandsætte hjørneforretningen, og det meste har han selv lavet, så den i dag fremstår smagfuldt. Confecture Copenhagen vil have åbent alle ugens dage fra om formiddagen til tidlig aften.
Udover af chokolade, som er tilpasset årstider og højtider, vil der blive plads til eksempelvis at afholde kurser i chokoladehåndværkets muligheder.

Overgaden

Foto: Bo

SVEND DANIELSEN
UNDER LINJEN
Udstillingen er slut
Svend Danielsen er i ordets bedste betydning en periferiens kunstner. Med en udogmatisk og skæv indfaldsvinkel til kunsten og verden er intet for stort eller nok især for småt til at finde vej ind i hans værker – en enkelt streg på et stykke papir, et affældigt stykke pap, en kitschet knagerække, et naturscenarie, en himmelstræbende hvælving.

Læs mere

Foto: Bo

ADAM CHRISTENSEN
SHITTY HEARTBREAKER

Udstillingen er slut
Fysisk og emotionelt grænseoverskridende oplevelser udgør et centralt omdrejningspunkt i den dansk-britiske kunstner Adam Christensens praksis.

Læs mere

Nordatlantens Brygge

Foto: Bo

Udstilling med Bárður Jákupsson

Udstillingen præsenterer nye og nylige malerier samt akvareller af Bárður Jákupsson. Udstillingen er slut

Læs mere

Husbåde - Krudtløbsvej den 10. oktober 2018

Foto: Peter Bay

Pernille Kaalund på Christianshavns Bibliotek

Tekst og foto: Bo

Mandag den 1. oktober havde Christianshavns Bibliotek indbudt til et arrangement, hvor fotograf Pernille Kaalund fortalte om tilblivelsen af hendes bog ”Christianshavn – Verdenshav udenfor vinduet”.
Pernille Kaalund flytter til Christianshavn i 2014, i 2016 begynder hun planlægningen af bogen, og i 2017 besøger hun bådebygger m.m. Jens Jensen i Overgaden Neden Vandet af ren og skær nysgerrighed. Hvad gemmer sig bag den lille husfacade? 
Dette besøg førte til bogens titel ”Christianshavn – Verdenshav udenfor vinduet”  og metoden til at komme indenfor hos de øvrige 31 christianshavnere, som fortæller om Christianshavn: Hver person gav idè til næste sted.
Billederne i bogen er taget i løbet af et år, så alle årstider er repræsenteret, og teksterne er christianshavnrnes.

I anledning af Christianshavns 400 års jubilæum har fotografen Penille Kaalund (th) skabt en fotobog, der portrætterer 38 nulevende Christianshavnere. Fra den kvindelige B&W medar-bejder, sømanden, sangeren Katinka og mange flere. Tilsammen tegner de et unikt billede af en bydel der altid har været og stadig er helt sin egen. Bogen ”Christianshavn – Verdenshav udenfor vinduet” som er den første selvstændige fotobog om Christianshavn kommer helt bag facaderne, bag arkitekturen, husene og giver et overraskende indblik i de mennesker, der gennem et århundrede har levet i og stadig giver liv til bydelen langs kanalerne.

Foto: Susanne Mertz - fra lanceringen af bogen den 15. august 2018

Christianshavn ærer Kim Larsen

Efter nyheden om Kim Larsens bortgang søndag den 30. september 2018 lagde christianshavnere blomster på en af Christianshavns Torvs marmorbænke, og folk stoppede op for at ære ham.

Foto: Bo

PRESSEMEDDELELSE:

Odense, 30. september 2018 
På vegne af Larsen-familien skal jeg med stor sorg meddele, at Kim Larsen i morges er sovet stille ind efter længere tids sygdom. Kim Larsen blev 72 år. 
Kim Larsen var i sin sidste stund omgivet af sin kone Liselotte samt sine seks børn Pelle, Sylvester, Alice Eva, Molly, Hjalmer og Lui. 
Bisættelsen vil finde sted i absolut stilhed og helt privat. 
Jeg henstiller til journalister og medier om at vise stort hensyn til familien i den kommende svære tid. 
Med venlig hilsen

Jørn Jeppesen, impresario

Tekst og foto: Susanne Mertz
Jeg har valgt at bringe dette billede  for at mindes Kim Larsen og vores ungdom på Christianshavn. Det er april, solens skarpe, sitrende forårslys skinner på de vinterblege hippier. Vi er kommet ud af vores lejligheder, vi bliver som små kid, der bliver lukket ud på markerne. Der er en, der spiller guitar, Kim og Jesper Sølling danser til. 
Det står for mig som en tid fuld af lykke, vi skulle til at finde ud af, hvordan vi ville leve vores liv. Penge skulle ikke styre det, men samværet var vigtigt. Det gik da meget godt.
April 1971

Fejringen af Christianshavns 400 års jubilæum på Snorrebroen lørdag formiddag den 18. august

Foto: Susanne Mertz

Sofiebadet

Fra SVKs grafiske værksted kan Lone Arendal kigge ud over Christianshavn, som blev grundlagt tilbage i 1618. Hun har på det seneste bevæget sig rundt i bydelen, hvor hun har fotograferet en række motiver, som hun i værkstedet omsætter til træsnit og trykker på collager. I forbindelse med fejringen af Christianshavns 400 års jubilæum var disse værker udstillet i Sofiebadet.

I forbindelse med rennoveringen af Sofiebadet for nogle år siden lavede Lone Arendal nogle mosaikker, som fortsat kan ses

Læs mere

Gallopperiet: Henrik Schütze

Foto: Bo

Posthus åbner hos Føtex Food på Krøyers Plads

Foto: Bo

25. september åbnede et posthus på Christianshavn. Det er føtex Food på Krøyers Plads, der fremover kommer til at tilbyde postservice til christianshavnerne...

Skak i Gallopperiet

Foto: Bo

Christiania Skakklub er startet på efterårssæsonen, og der spilles i Gallopperiet hver onsdag klokken 1900 – 2400.
Christiania Skakklub er en total røgfri skakklub. Der spilles efter de internationale regler. D. v. s. der spilles med ur og rørt brik skal flyttes. Det er nemt at lære også for utrænede. Der betales 25 kr pr. spilleaften. Der er ikke medlemskontingenter.

Kultur og natur mødes på Christianshavns Vold

Miljøpunkt Indre By & Christianshavn inviterede på byvandring på Christianshavns Vold.d. 12. september under overskriften "Kultur og natur på Christianshavns Vold"
Frivillig medarbejder Peder Clement  fortalte under turen fra Vagthuset til Christiania om Voldens historie fra den frisiske landmåler og ingeniørs Johan Sems første projektegninger af Christianshavns befæstning i 1617 videre til englændernes bombardement af København i 1807, hvor Christianshavn som forsvar viste sig uanvendelig for at slutte med Voldens fredning i 2009.
I tidsforløbet fra 1618 frem til i dag er bevoksningen på Volden skiftet fra at være græs af strategiske årsager til fredet bevoksning bestående af buske og træer.

Turen på Volden sluttede hos Niels Vest, som netop har fået udgivet en fotobog med digte af Marianne Larsen "Rosens Sjæl".
Datoen taget i betragtning var der ikke mange roser i flor i Nils Vests have, men et par stykker var der bl.a. "Irene Watts" en canadisk rose fremavlet i 1896.
Efter Nils Vests fortælling om sin passion for roser, blev selskabet budt indenfor af Britta Lillesøe.

Tekst og foto: Bo

Birte Pedersen modtog Havnens Pris 2018

Birte Pedersen har boet 34 år på Christianshavn og ikke ligget på den lade side. Kort efter hun flyttede til Christianshavn, blev hun medlem af Christianshavns Lokalråd, og hun var her involveret i sager som Krøyers Plads, Idrætshallen på Arsenaløen og broerne over kanalen. Birte Pedersen er også en drivende kraft i den “Socialfilantropiske Forening Bien” og i Christianshavns Kvarter, ligesom hun selv konstant har en række sager kørende med Københavns Kommune om fx flere bænke ved kanalen, muligheden for at gå langs kanalen uden parkerede biler, trafikken på volden osv. Hun er en ildsjæl og et energibundt og en meget værdig modtager af Christianshavnerprisen.

I sin takketale var der to emner, som Birte Pedersen berørte: De ældre Christianshavneres besværligheder med at bevæge sig rundt på Christianshavn og Krøyers Plads, og her brød Birte Pedersen ud i sang.

Kilde: Christianshavns Kvarter

Se prisoverrækkelsen

Lørdag den 18. august på andendagen af christianshavnernes fejring af bydelens 400 års jubilæum, var der dækket et langt morgenbord hen over Snorrebroen og ned gennem Skt. Annægade.

Foto: Susanne Mertz

Det evige undergrundsband Bolværket med Per P - vokal, Peter Kibsgaard - trommer, Birgitte Bjørn - guitar og Wili Jønsson - bas spillede fredag  den 17. august på Christianshavns Torv med Aleni Agami og Niskie Claesson  for et talstærkt og medlevende publikum.
Den 15. september afleverer Bolværket en ny Ep ved ern releasefest i Operaen, Christiania

Foto: Susanne Mertz

Kira Skov gav en fantastisk dejlig og sammenhængende koncert en aften i august, Bandet bestod af Kira Skov. Silas Tinglev. Anders Christensen, Oliver Hoiness og Maria Jagd
Foto: Susanne Mertz

Vi sidder bare her... Jørgen Leth, Mikael Simpson & Frithjof Toksvig i en spoken word-seance på Christianshavns Bådudlejning i august
Foto: Susanne Mertz

Torsdag d. 28. juni spillede Jacob Gurevitsch trio med Jacob Gurevitsch - guitar,  Bastian Sjeldberg - bas og Jacob Andersen - rytme en smuk koncert på Christianshavns Bådudlejning
Foto: Susanne Mertz

Mini kunstudstilling ved Vagthuset

Tekst: Asbjørn Kaasgaard

Foto: Bo

Da museer, biblioteker og arkiver  for få år siden lagde sine enorme billedsamlinger ud på nettet, opdagede jeg med gode hjælperes bistand, at Christianshavn også har sin egen kunsthistorie og så i fantasien en smukt illustreret bog for mig. Den blev siden forvandlet til en udstilling af de bedste malerier opstillet på  bydelens  gader og pladser i forbindelse med 400 års jubilæet. 
Da bogen, udstillingens idé og endelig datoen for opstillingerne af mange grunde ikke kunne realiseres til tiden, viste vi her foran Christianshavns Lokalhistoriske Forenings  Vagthus  et lille udsnit af den rigdom, vor bydel "ejer", og hvor svært det kan være at realisere den tilsyneladende korte vej fra netværk til gadeplan. 
Udvalg og tekst ved historiker og forfatter  Kristian Hvidt.
Kunstudstillingen er slut

Christianshavns Bibliotek - Udstilling

Foto: Bo

Kvinder i litteraturen
Udstilling af MagiLaboratoriets fantastiske forfatterdukker. På Christianshavns Bibliotek kunne man møde de ikoniske dukker fra Instagram.

MagiLaboratoriets forfatterdukker: dukkeserien "Kvinder i Litteraturen" er en sammensmeltning af Trine Juhls akademiske baggrund som litterat, hendes stærke feministiske overbevisning og samt hendes intense ønske om at få lov at gemme sig i sit eget lille værksted. Det er litteraturformidling i nye klæder, det er håndgribelig her-story, det er et oprør på flere planer.

Pressemeddelelse:

Anders Bjørn og Jane Lytthans
Christianshavnerliv
Gennem 400 år

Christianshavnerliv er den første samlede fremstilling af bydelen Christianshavns historie og udvikling fra dens grundlæggelse i 1618 frem til i dag.
Christianshavn har en helt særlig rolle i hovedstadens historie. Grundlagt som fæstningsby af Christian 4. blev bydelen efterhånden centrum for Københavns handel og søfart, ikke mindst koloni- og slavehandel. Derfor blev Christianshavn også et omdrejningspunkt for indvandring og kontakter til hele verden i gennem århundreder.
I 1800-tallet blev Christianshavn et arbejder- og industrikvarter med bl.a. B & W, landets største arbejdsplads. Men bydelen bevarede sin helt særlige identitet og blev efterhånden centrum for politiske og sociale protestbevægelser – med Christiania, som det mest kendte eksempel.
Bogens hovedfokus er at fortælle om livet i bydelen; om sømænd og arbejdere, om fattigdom og sygdom, og i det hele taget hvordan ”almindelige” mennesker har levet under kvarterets skiftende forhold som dynamisk søfarts- og handelsby, et fattigt og overbefolket arbejder- og industrikvarter og i vore dage en malerisk og attraktiv ”by i byen”, der nu også omfatter de tidligere så lukkede områder som Holmen, Margretheholm og Refshaleøen.

KAPRICE - Thrándur Thórarinsson

Gammel Strand 2018 - Olie på lærred, 125  x 180 cm

Foto: Bo

Et magisk indirekte månelys har lagt sig over scenen ved Gammel Strand med spiret på Nikolaj Kirke, Thorvaldsens Museum og Christiansborg Slot i baggrunden. Magien understreges ved gaslamperne , og at tiden synes ophævet, idet scenen befolkes af promenerende kvinder i kjole og hat, mænd i jakke - samt en københavner på Christianiacykel med en hund i vognen.

Udstillinen er slut

I en idealiseret naturalisme portrætterer den islandsk-norske maler livet i Reykjaviks og Københavns forskellige og ofte særegne afkroge, hvor det vrimler med sanseindtryk og æstetiske stimulanser.

Læs mere

Overgaden

Foto: Bo

JAN S. HANSEN
POPULUS

I døsen, på tærsklen mellem den vågne tilstand og søvnen, bliver tiden elastisk. Tanker og indtryk flyder frit, forgrener sig i associative spring og forbindelser som lysglimt af mening, der undviger fornuftens vanlige slutninger i bevidsthedens tusmørkezone.

Læs mere

Foto: Bo

HANNAH ANBERT
SLOWER AND CHEAPER

Det latinske olympiske valgsprog Citius, Altius, Fortius (”Hurtigere, højere, stærkere”) kunne meget vel være mottoet for det nuværende vækstideal, der hylder effektivitet, præstation og omstillingsparathed.

Læs mere

CHRISTIANSHAVN 400 ÅR - en kunstudstilling i Kulturtårnet

Foto: Bo

På et let gyngende tag på båden Ruth et sted på Christianshavn har den ikoniske christianshavnerkunstner Henrik Schütze fundet sin plads med udsigt over den levende, dynamiske og altid inspirerende bydel. 

Her finder rumæstetikeren sine modeller for hans sindsvækkende, fortællende og alligevel uprætentiøse kunstværker. Her skaber han med sine mærkbare og kraftfulde penselstrøg sine stærke malerier til denne udstilling. 
Det er i år 400 år siden, at Christian IV lagde grund for det Christianshavn, som vi kender i dag. Dette fejrer vi i julimåned med en kunstnerisk fremstilling af bydelen, der rummer både ikonisk arkitektur, et rigt kulturliv og et pulserende arbejdsliv.

Læs mere

Jazzfestival på Havnen

Torsdag den 5. juli var der en forsmag på, hvad Christianshavn kan byde på af jazz i den kommende tid. Tre yngre jazzmusikere spillede med stor energi og passion under Knippelsbro denne torsdag eftermiddag

Foto: Bo

Søndag den 8. juni gav Sophisticated Ladies en udendørs koncert i Overgaden Oven Vandet for et talstærkt publikum på begge sider af kanalen

Foto: Bo

Torsdag den 12. juli spillede Jacob Dinesen Kvartet bl.a. "Far out East" for publikum, som sad bænkede langs Chistianshavns Kanal ved Sofie Kælderen.

Foto: Poul

Django Reinhardt jam

Tekst og foto: Bo

For at holde liv i den Niche-jazz som Django Reinhardt's  musik var, er der jam hver den sidste tirsdag i måneden i Christianshavns Beboerhuse. Michael Dahl. lead guitar og Thomas Lund. rytme, sang og jammaster har kastet deres kærlighed over Django Reinhardt's lydbillede, og spiller hver jam med sjæl og stor passion for musikken. Igennem mange år har de to musikere haft mange gæstemusikere på besøg til en fælles jam og det uanset, hvilket instrument gæsten kom med. Denne tirsdag aften, den 26. juni, blev der spillet udendørs i Dronningensgade.

VM i orienteringsløb på Christianshavn

To orienteringsløbere er ved at klikke sig ind ved en postbuk i Overgaden Oven Vandet
Foto: Bo

Søndag den 8. juli 2018 afholdtes for første gang et større sportsstævne på Christianshavn og Christiansborg/Slotsholmen.
Verdensmesterskaberne i Orienteringsløb for veteraner  (dvs. alder 35 år – 95 år) finder sted med 3 løb i de nordsjællandske skove og indledende med 2 byløb, hvor det ene var henlagt til Christianshavn og Slotsholmen denne søndag.
Orienteringsløb består i, at den enkelte løber ­i startøjeblikket – får udleveret et kort med  løberens bane, hvorefter løberen hurtigst muligt skal finde vej til et antal poster vist på  kortet. Opløb og mål på samtlige baner var på Thorvaldsens Plads. Orienteringsløb sker midt i byens almindelige liv på gaden. Der er ingen afspærringer af  hverken kørende eller gående trafik. Selvsagt skulle løberne ikke krydse Torvegade eller  anden gade med tæt eller hurtig trafik. Der er ingen ’pit­stop’ undervejs, så løberne  efterlader ikke andet end deres fodaftryk. Det var ambitionen, at kunne tilbyde løberne et stort udvalg af løbsmuligheder, så vinderen er den, der med kort og kompas, finder den smarteste vej til mål. For arrangørerne udgjode  de gamle baggårde på Christianshavn noget unikt; både kulturelt, men også  orienteringsmæssigt.
For at sprede belastningen mest muligt sendtes løberne afsted en og en i tidsrummet kl. 10:00 til ca. 14:30 fra mange forskellige startsteder i området.

COPENHELL 2018

Fantastisk stemning på Copenhell 2018. Kun ulven overgav sig ikke.
Foto: Astrid Munch

Tekst: Susanne Munch

Metallets børn i alle aldre er det kærligste koncertpublikum af alle. Her er en allerhelvedes peace, love and understanding! Musikglæden og samværet er fokus for det sorte folk, der hvert år stiler mod festivalpladsen på Refshaleøen i én lang slynge. De skal være så velkomne!
Stemningen er i top, men musikken er bestemt heller ikke dårlig: effektfuld, melodisk og trækkende på klassisk musiktradition, som (af alle!) Aarhus Symfoniorkester beviste, og som de øvrige nytolkende (!!) bands vidnede om.  
Publikums adfærd og de gennemorganiserede rammer gør festivalen til en virkelig god oplevelse. Konceptet er forbilledligt: til glæde for så mange, til minimal gene for omgivelserne.

Båltale 2018 – Christianshavn Bådudlejning

Hvad enten man sad på bolværkerne, broen eller Bådudlejningen var Sct. Hansaften på denne del af Christianshavn en festlig oplevelse og ét stort samvær.
Foto: Astrid Munch

Af Thomas Gammeltoft­ Hansen

De fremmede kommer! Hver dag kommer hundredevis af nye mennesker hertil. Og jeg skal ærligt sige, at jeg er meget, meget bekymret over, hvad det betyder for vores lille ørige. Jeg siger det her, selvom det ikke politisk korrekt – for vi bliver nødt til at kunne tale åbent om tingene. Vi må se kendsgerningerne i øjnene, de fremmede har fuldstændig ændret bybilledet, og man må spørge sig selv: Er der overhovedet plads til så mange udefrakommende her hos os.
Jeg taler naturligvis om turisterne her på Christianshavn! Nå ja, og så alle dagsindvandrerne fra de andre bydele af København, der i stigende grad har fundet ud af, at Christianshavn er et rart sted at hænge ud, ikke mindst når solen skinner.
Før i tiden kunne man være sikker på, at det var Christiania, folk spurgte efter vej til – uanset på hvilket sprog, de henvendte sig. I dag er det først og fremmest politiet, der kører i pendulfart til Staden mens resten af Christianshavn er forvandlet til et turistmekka. Efter broerne er kommet, har vi oplevet en veritabel masseindvandring, der på udledningscykler og i go­boats gør livet usikkert for alle os andre med ladcykler, stok og træjoller!
Nu kommer så ...

Loppen

Onsdag den 13. juni gæstede Kites and Komets Loppen. Og de leverede en række melodiøse sange skrevet af sangeren Mikael Kærsgaard.

Foto: Bo

Posedamerne modtog Christianshavnerprisen

Posedamerne syr stofposer af genbrugsstof, og deres logo er "Plastikfrit Christianshavn. Poserne uddeles gratis, og målet er at skabe et bedre lokalmiljø. Alle kan være med!

Se film fra modtagelsen

En slapper på kanalen

Foto; Mortan Konoy Jacobsen

Overgaden

Foto: Bo

LEA GULDDITTE HESTELUND

CONSUMED FUTURE SPEWED UP AS PRESENT

Udstillingen er slut

I sin kunstneriske praksis forener Lea Guldditte Hestelund en skulpturel materialeundersøgelse med en interesse for, hvordan vi opfatter og tillægger kroppen betydning.

Læs mere

Foto: Bo

CHRISTOFFER BIRKKJÆR & DUARTE FILIPE

EVEN

Udstillingen er slut

Hvem har ikke drømt om at træde ind i tegninger af de tyske romantikere eller de spanske surrealister og undersøge billedets rum med hele kroppen?

Læs mere

Ingen taghave på 37. sal bag Chrhavns Vold

Foto: Bo

Danmarks højeste hus bliver ikke casinohotellet Radisson Blu Scandinavia Hotel, som det ellers var planen. Det skriver Magasinet Kbh.
Norske Wenaasgruppen, der ejer hotellet, fik ellers tilladelse til i 2010 at udvide hotellet med ti ekstra etager i højden, hvilket ville få bygningen til at vokse fra 88 til 125 meter. Ifølge magasinet har Weenaasgruppen jævnligt – og senest i efteråret 2017 – fastholdt, at det stadig var planen at udvide i toppen.
Men i en ny invitation til Amager Vest Lokaludvalg fra forvaltningen i Københavns Kommune, som Magasinet Kbh er i besiddelse af, tegner der sig et andet billede.
"Grundejer ønsker ikke at benytte sig af muligheden for påbygning af 10 etager og ønsker et andet udtryk end det muliggjorde, hvorfor projektet forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan," skriver Københvans Kommune blandt andet til lokaludvalget.
Weenasgruppen vil dog fortsætte en anden planlagt udvidelse af hotellet på hotellets bagside med en lavere tilbygning på fem-seks etager over p-kælderen. Danmarks højeste hus er pt. Herlev Hospital med 120 meter.

Kilde: https://ejendomswatch.dk/Ejendomsnyt/Projektudvikling/article10617531.ece

PERLER PÅ SNOR - en arktisk historiefortælling

Idiot Strings, Red Mark, Sonya Kelliher-Combs, 2017-2018
Fåre- og gedehud, akrylmaling og nylontråd, uld, bivoks, wire
Foto: Bo

Jessie Kleemann, Nanna Anike Nikolajsen og Sonya Kelliher-Combs er gået i kunstnerisk dialog med både fortiden og nutiden for at skabe værker, der sammenfletter traditioner fra Grønland og Alaska med højaktuelle spørgsmål om kulturelle forandringer.
Udstillingen er slut

Susse Lillesøes jubilæumskoncert

Tekst og foto: Bo

Den 1. maj afholdt sopransangerinde Susse Lillesøe sin 40 års jubilæumskoncert i Christians Kirke akkompagneret af Søren Johansen på flygel og orgel.

Susse Lillesøe sang Richard Stauss og Richard Wagner, mens Søren Johansen spillede Johannes Brahms og Cesar Franck på kirkens orgel.

Det blev en meget fin koncert, som fik varme bifald fra det fremmødte publikum. Et par højdepunkter i koncerten var Richard Wagners "Allmächtige Jungfra", Elisabeths bøn fra Tannhäuser, hvor Susse Lillesøes stemme var i perfekt samklang med Søren Johansens orgelspil. Det andet højdepunkt var Richard Wagner, Wesendonck Lider, Traüme - sang og flygel.

To nordmænd i Hal C

Tekst og foto: Bo

Bogfestivalen i Hal C den 21. april sluttede med forfatterægteparret Erik Fosnes Hansen og Erika Fatland.

Som barn besøgte Erik Fosnes Hansen sammen med sin far i forbindelse med faderens arbejdede norske højfjeldshoteller. Det som siden skete med de familieejede hoteller, på grund af at Sydeuropa blev foretrukne turistmål, danner udgangspunkt for hans seneste roman "Hummerliv". Romanen handler ikke om en hummer, men om en teenagedreng, som bor på højfjeldshotel sammen med sine bedsteforældre, og han drømmer om at redde hotellet. som har været i familiens eje i generationer, men nu er på falittens rand.

Erika Fatland, antropolog og forfatter, var sidste person på podiet til at fortælle. Hendes roman "Grensen", netop udkommet på dansk, er en fortælling om hendes 60.000 km. lange rejse langs Ruslands grænse begyndende med en fire ugers sejlads gennem den isfyldte Nordøstoassage og sluttende ved den norsk -russiske grænse efter næsten et års rejse gennem 14 lande, der alle har fælles at de grænser op til Rusland.

Erika Fatland fortalte omsærlige oplevelser på turen, ældre new zealandske kvinder, som alle havde været på Sydpolen og nu rejste ad Norøspassagen, et lukket Nordkorea, hvor det ikke var muligt at få svar på spørgsmål, et Rusland, hvor russere ikke havde penge til at købe i billige kinesiske butikker og et Georgien, som fremstod som rejsens højdepunkt. store

Hermed sluttede 6 timers spændende og interessante forfatteoplæg på Christianshavns årlige bogfestival. De første 2 - 3 timer var hallen fuldbesat, men derefter faldt tilhørerantallet betragteligt - til sidst var der ikke ret mange flere end forfatter Carsten Jensen og ovennævnte signatur. Det er synd og skam, og det samme oplevedes 2017, men i år foregik festivalen i den store hal, og to nordmænd var inviterede til at holde oplæg i en næsten tom hal.

Bogfestival i Hal C

De første timer af det 6 timer lange forløb med forfatterpræsentationer blev fulgt af et talstærkt publikum i Hal C's store hal

Tekst og foto: Bo

Lørdag den 21. april kl. 12 åbnede Hal C dørene for den årlige bog-festilval på Christianshavn. Denne tilbagevendende bog-event har eksisteret siden 2004 og i år var der linet op til forfatterpræsentatio-ner, fortællinger om Christianshavns 400 årige historie samt salg af bøger fra mindre forlag.

Dette års nominerede til DR's Romanpris 2018 var tilstede og præsenterede i tur og orden deres bøger. Først Svend Åge Madsen, derefter Maren Uthaug, Jesper Wung Sung, Jonas T. Bengtsson og til slut Agnete Friis. Den sjette nominerede til DR's Romanpris 2018, Kamilla Hega Holst var ikke tilstede, idet hun var på skriveophold i Skagen. Forfatterpræsentationerne  sluttede med Erik Fosnes Hansen og Erika Fatland

Første forfatter til at præsentere sin bog og arbejdet med den var Svend Åge Madsen.
På en rejse til det nordvestlige Australien, et meget tyndt befolket område, dukkede en idé op hos Svend Åge Madsen om at lade en flok mennesker lande et øde sted efter at være flygtet fra en giftig tåge, der havde slettet deres hukommelse og sprog. Her skulle de på nærmest konstruktivistisk genopfinde sig selv som sociale væsener med et sprog startende  fra zero. Romanen, hvis titel er "Af den anden verden" har som motiv identitet , hvordan bliver man til, hvordan bliver et samfund til.

Læs

Lyt

Maren Uthaug, som ud over at være forfatter, er blogger og ophavskvinde til en daglig stribe i Politiken. Hun er nomineret til DR Romanpris 2018 for sin bog "Hvor der er fugle", en slægtsroman fra Uthaug, hvor hendes mor kommer fra. To af hovedpersonerne i bogen er Maren Uthaugs oldefar Nils, en charmerende mand, som havde mange forhold med mange børn som resultat og hendes mormors søster Dagmar, som var meget smuk, men led en krank skæbne med at være indlagt på et sindsygehospital og dø på et plejehjem.

Læs

Lyt

Jesper Wung Sung indledte med at fortælle, at han havde fået tilnavnet "Ringbindenes Herre" et navn, som udspang af hans 30 ringbind med ideer til nye tekster.
I 1902 ankommer en gruppe på 34 kinesere til Danmark. Gruppen skal udstilles i Tivoli som livet i  en "kinesisk landsby". Udstillingen bliver en stor succes. Blandt de 32 kinesere er San Wung-Sung.
San Wung-Sung blev i Danmark for han mødte bagerjomfruen Ingeborg Danielsen, de blev gift, men  parret mødte af en mur af fordomme, offentlig udskamning og udstødelse.
I "En anden gren" fortæller Jesper Wung Sung om de to mennesker, der mødte kærligheden og holdt sammen trods ufattelig modgang. Jesper Wung Sung mødte  aldrig sine oldeforældre, men har støttet sig til samtaler med den længst levende af parrets børn, deres datter Teijoh.

Læs

Lyt

Jonas T. Bengtsson har boet otte år på Stærevej i Københavns nordvest kvarter. Beboerne og ders liv i en etageejendom fra 1970'erne har dannet grundlag for nogle af hans bøger, senest "Sus".
Jonas T. Bengtsson er reflekterende, hvilket kom til udtryk i en oplevel-se, han havde haft på vej til Hal C. På reklamesøjler i København kan man læse "Vores køer er fri", hvilket han kommenterede med: Nej, vores køer er ikke fri, og så skulle der iøvrigt stå frie, ikke fri.
"Sus" er en bog om at leve sit liv i et akvarium. Sus er en ung kvinde på 19 år, som lever i blokken på Stærevej, hun har en mission, at dræbe at dræbe sin far, et monster, når han bliver øsladt fra fængslet, og det forbereder hun sig på mentalt og fysisk.
Sus er et barn, der ikke er blevet voksen endnu, fordi hun har ting, hun skal gøre op med, før hun kan blive sin egen person. Tage sine egne valg om, hvad hun vil. Så længe hendes far er i live, er hendes barndom et stort åbent sår.

Læs

Lyt

Agnete Friis fortalte, at hendes roman "Sommerern med Ellen" oprindeligt blev skrevet som en krimi, men at hun havde måtte opgive det projekt.
En mand i 50'erne, Jacob er blevet skilt og rejser til en lille by på Djursland, hvor han som 15 årig hjalp sine farbrødre på deres gård. Samme sommer blev en pige fra nabogården fundet død. Hvem stod bag?
Romanen er erindringen om livet på landet i 70'erne, arbejdet, maden den sociale kontrol og den er en konstatering af at landbruget er blevet ældre, de unge er flyttet væk og der er ingen til at overtage bedrifterne.

Læs

Lyt

Kamilla Hega Holst er den sjette nominerede forfatter til DR Romanprisen 2018 med sin seneste roman "Rud". Kamilla Hega Holst var som nævnt tidligere inviteret til Christianshavn, hvor hun gik på Christianshavns Gymnasium fra 1989 til 1992 og senere har været en del af et skrivefællesskab i Langebrogade, men hun var i Skagen. Som de øvrige nominerede kan man læse og høre om hendes roman på DR's hjemmeside.

Læs

Lyt

Falden Rysgaard i Christianshavns Beboerhus

Tekst og foto: Bo

Fredag den 20. april kunne Ann Falden og Lisbeth Rysgaard opleves i Christianshavns Beboerhus. Efter en pause på nogle år spillede de denne aften for et pænt besøgt Beboerhus deres meget energifyldte og til tider rå folk music, hvilket faldt i det overvejende kvindlige publikums smag. 

Kulturkonditoriet på Christianshavns Gymnasium

Tekst og foto: Bo

Fire gange om året åbner Kulturkonditoriet med en eller flere indbudte gæster fra kulturens verden, som belyser og beriger et givent område for de fremmødte elever.

Tirsdag den 25. april var det årets 5-10 debutanter fra Forfatterskolen på Christianshavnhavns Gymnasium, som læste op af deres tekster. Forfatterskolen har eksisteret i 2 år.

Derefter kom to unge musikere og spillede jazz/lounge på guitar og bas.

Litteraturanmelder Kizaja Routhe-Mogensen, dagbladet Information og tidligere elev på Christianshavns Gymnasium fortalte om sine erfaringer med debutanter og gav et signalement af de seneste års unge, debutterende forfattere og digtere.

Kulturkonditoriet varede fem kvarter, og om der var en ny Katinka Bjerregaard eller Kamilla Hega Holst - begge studenter fra Christianshavns Gymnasium - måske.

"Uden titel" af Malte Bøgelund Agerby

Malte Bøgelund Agerby, en af de 10 unge, som fremførte deres digte

Det er pinligt at bekymre sig over alle de muligheder man har  
Men det gør jeg 
Jeg er aldrig syg 
Men længes efter sygdom 
Jeg længes også efter ikke at have samfundsfaglige og filosofiske værktøjer til at analysere min situation 
Nårrrh det er sådan jeg har det 
Og derfor jeg har det sådan 
Hjælper ikke 
 Tæller alle de sider jeg ikke skriver 
Alle de toner jeg ikke spiller 
Jeg taber håret  
Ryster på hænderne  
Spiser intet  
Spiser for meget 
Drikker intet  
Drikker for meget 
Er i balance i ubalance 
Tryghed i kaos 
Bliver pinlig over mine seksuelle lyster 
De hænger ikke sammen med mig 
stirrer på min guitar uden at spille på den 
Synes det er unfair at man ikke kan skrive som Bukowski ved bare at drikke 
Skrive som Bowie ved at tage sminke på 
Skrive som Mishima ved at løfte vægte 
Skrive som Lou ved at tage heroin 
Eller skrive som Iggy ved at gøre alle de ting på en gang 
Gad vide hvad man skal stikke op i røven for at skrive som mig 
Hvor skal jeg rejse hen 
For at skrive om ikke at skrive 
Hader at skrive 
Skønhed kan ikke nedskrives  
Kun læses 

CHRISTIANIA, DU HAR MIT HJERTE og HIMMELSTIGEN

Nils Vest fortalte om sit arbejde med at lave filmen om Christiania og om detektivarbejdet med at finde frem til historien om arkitekten bag Vor Frelsers Kirkes tårn, Laurids de Turah.

Tekst og foto: Bo

I anledning af 400-års jubilæet for Christianshavn viste filminstruktør Nils Vest onsdag den 18. april sine to dokumentarfilm CHRISTIANIA, DU HAR MIT HJERTE og HIMMELSTIGEN på Filmskolen på Holmen.

Fimskolens store filmsal var besat til sidste stolerække og med god grund. Begge film er blevet teknisk opgraderede i maxi-kvalitet, og de er fremragende fortællinger om henholdsvis Christiania og Vor Frelsers Kirkes snoede tårn.

CHRISTIANIA, DU HAR MIT HJERTE, som er fra 1991, er en fortælling om fristadens første 20 års historie, fortalt af en række christianitter afløst af episoder med politiets tilstedeværelse, indblik i de aktiviteter, som foregår på Christiania og kampen mod hårde stoffer.

HIMMELSTIGEN, som er fra 1997, fortæller om tankerne bag spiret på Vor Frelsers Kirke og dets arkitekt Laurids de Turah. 

Ny butik på hunderuten

Tekst og foto: Bo

I Christianshavns Voldgade 15 lå der tidligere en møbelsnedker, som blev afløst af en møbelpolstrer og nu er der åbnet en hundebutik, Hunni. Butikken, som har alt fra halsbånd til kvalitets hundefoder og godbidder, har sit navn fra ejeren Stinas fødeø Fyn, hvor en hund er en hunni.
Det er Stinas drøm at Hunni, uanset om man kommer forbi butikken eller webshoppen - www.hunnishop.dk , er et sted, man finder inspiration til livet med hund uden løftede pegefingre og formaninger om, at man skal være hundeejer på en bestemt måde.

Cool Sweetness Sextet i Sofiekælderen

Tekst og foto: Bo

Cool Sweetness Sextet bygger på Cool West Coast Jazz - Shelley Manne, Gerry Mulligan, Stan Kenton og mange flere, med en swingende rytme lagt i hænderne på så erfarne kræfter som Ole Skipper (bas), Aage Tanggaard, trommer og det stærke talent på guitar Pelle von Bülow. Blæsergruppen anføres normalt af Gerard Presencer på trompet, Jens Søndergaard på sax´er og Anders Jacobsen på trombone. Men på grund af transportproblemer var Gerard Presencer ikke nået frem til Sofiekælderen den 4. marts, så i hans sted spillede Thomas Fryland.

Første sæt indledtes med Sweetness, og derefter fulgte Open Country - Bone Shure mon amis - Marionett -Cori’andoli - September Hymne - Blue Daniel. Sættet sluttede med Easter Snow.
Andet sæt begyndte med Limehouse Blues, og inden bandet fortsatte med Gerade Aus fortalte Anders Jacobsen, hvorfor Gerard Presencer ikke var tilstede. Resten af sættet omfattede Straight into the bones waltz - Seranade TTGINM - Love, your spell is everywhere - Shoehorn Shuffle - December Rain og inden ekstranummeret Pick yourself up - Høvding.

Overgaden

Foto: Bo

JOHAN ROSENMUNTHE
HIDDEN IN PLAIN SIGHT

Når vi drikker af en kop eller sparker til en sten, er det nok de færreste, der tænker over, hvor disse ting kommer fra, hvorfor de ser ud, som de gør, og hvad de mon har oplevet undervejs. Men måske har alle de genstande, der omgiver os, meget mere at berette om verden og os selv end umiddelbart antaget?

Udstillingen er slut

Foto: Bo

MATHIAS & MATHIAS
KÆRE

Kan kunsten dømmes objektivt ud fra juridiske parametre? Og hvad sker der med juraen i sammenstødet med kunsten?

Udstillingen er slut

Marie Erenbjerg inspirerer

Tekst og foto: Bo

Lørdag den 10. marts holdt Marie fra Maries Fabrik skralde-kunst-workshop  på Christianshavns Bibliotek.
Marie er skraldekunstner, som kan bygge alverdens ting og sager ud af genbrugsmaterialer, og denne lørdags-workshop, den fjerde i en række, inviterede hun sammen med biblioteket børn og deres voksne indenfor for at bygge lampedyr.
På det tidspunkt, hvor Christianshavneren dukkede op på biblioteket, var der fuld gang i lampekreationerne. Omkring 10 børn og deres forældre arbejdede med lim, varmepistoler og skrald, og alle så ud til at hygge sig.

Det sorte lampedyr er en lille muldvarp, og lampedyret med gule øre er en flyvende gris

Lige i hegnet - kunstudstilling i Kulturtårnet

Foto: Bente Nielsen

Langs Kulturtårnets vindeltrappe kunne man hele februar måned opleve dobbeltudstillingen "Lige i hegnet", da Winberg // Van Wenkens udstillede deres malerier på Knippelsbro.

Begge billedkunstnere er uddannet på SPEKTRUM og har de sidste 20 år arbejdet med akryl på lærred, papirarbejder samt keramik. Hvor Winbergs værker kredser om narrative fortællinger med abstrakte elementer, udformer Van Wenkens værker sig i ekspressive udtryk med abstrakte mønstre og former.

Udstillingen er slut

Set på Nordatlantens Brygge

Aeon Flower - 2015.
Universets udvikling inddeles i aeoner, som er de lange tidsrum, hvor stjernestøv samles til kloder og solsystemer. Aeon-serien er bearbejdede fotografier af verdensrummet, hvor stjernehimmelen viser sig i sit mægtige mørke.

Foto: Bo

Den dansk/færøske billedkunstner Bjarne Werner Sørensens abstrakte værker sitrer af rastløs energi, har noget organisk over sig, og ofte også en lethed og en musikalitet, der pirrer beskuerens øje og giver én lyst til at tage på vandring i værkerne. 
Bjarne Werner Sørensen arbejder frit indenfor flere kunstneriske genrer; fra oliemaleri til litografi over pvc-udstandsninger og fotos. Fælles for værkerne er rytmen, de formmæssige gentagelser og variationer, transformationer og bevægelser. Resultatet er et vitalt samspil mellem streg, form og flade. Senest er det dog især oliemaleriet, der tiltrukket sig opmærksomhed; en fascination og basal glæde ved pigment, lærred og penselstrøg.

Nordatlantens Brygge  – Udstillingen er slut

Set på Overgaden

Med formatet REVISIT har Overgaden siden 2013 stillet skarpt på husets udstillingshistorik for at undersøge nogle af de mange kunstneriske eksperimenter og nybrud, der har fundet sted her.
Dette års REVISIT var et favntag med udstillingen EROTIK fra 1989, hvor 48 kvindelige fotografer bidrog med deres syn på, hvad erotik var. Udstillingen var en reaktion på, at det gængse mediebillede og kunsten primært afspejlede det mandlige blik og begær. Hermed satte EROTIK kønsopfattelsen og betydningen af kvindelige kunstnere på dagsordenen og vakte stor opmærksomhed med sit feministiske, men også konfliktfyldte syn på en ellers mandsdomineret tilgang til det erotiske rum.

Foto: Bo

Den danske kunstner Jesper Carlsen undersøgte på sin soloudstilling Surface Encounters det digitale som kunstnerisk medium. Gennem simulationer af virkelige materialer synliggjordes det digitale som en måde at anskue verden på. Kunstneren arbejdede på den måde med vores perception, og med hvordan det digitale har potentiale til at ændre vores tilgang til omgivelserne – og i sidste ende vores virkelighed.

Foto: Bo

Begge udstillinger er slut

Tekst og foto: Bo

Graabrødre Kammerkor inviterede mandag den 11. december til klassisk julekoncert i Sofiebadet.
Graabrødre Kammerkor er blandet kor, og denne aften bød det på kendte julesange og -salmer fra USA, England, Italien og Danmark.
Særlig indtryk gjorde “Videntes stellam magi”, som betyder noget i retning af "Da de vise mænd så stjernen". Salmen blev sunget på latin og som vokalpolofoni, hvilket betyder, at hver stemme i koret har sin egen værdi og udfoldning.
Indtryk gjorde også lanceringen af en ny julesang "Mit gamle gevir" skrevet og sat i musik af kormedlemmerne Marie Priem og Jonathan Croner.
Det blev en stemningsfyldt time sammen med Graabrødre Kammerkor i Sofiebadet, hvor korsangen blev ledsaget af brusebades rislen og badekars plasken, mens badegæster blandede sig med det lyttende publikum.